Klik her for at komme til forsiden Kirkespir

Begravelse

Dødsfald skal anmeldes til afdødes bopælssogn på en særlig blanket senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Anmeldelsen foretages af afdødes ægtefælle, samlever, afdødes børn over 18 år eller afdødes forældre i nævnte rækkefølge. I mange tilfælde sker anmeldelsen og kontakten til sognepræsten eller kirkekontoret gennem en bedemand. Herefter aftaler man med præsten eller gennem bedemanden tid og sted for begravelse eller bisættelse.

Ved en begravelse forstås en begravelseshandling, hvor kisten sænkes i graven og jordpåkas-telsesritualet finder sted på selve kirkegården. Ved en bisættelse forstås en begravelses-handling, der efterfølges af enten kremering (ligbrænding) og urnenedsættelse. Sammen med anmeldelsen medbringes så vidt muligt afdødes dåbs- eller navneattest og evt. vielsesattest. Sognepræsten i bopælssognet er begravelsesmyndighed og godkender anmodningen om begravelse eller bisættelse.

Det er i den forbindelse begravelsesmyndighedens primære pligt at sørge for, at begravelsen eller bisættelsen sker i overensstemmelse med afdødes ønsker. Begravelsen eller bisættelsen skal normalt ske senest otte dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet). Normalt tager man medlemskab af folkekirken som udtryk for, at afdøde har ønsket en kirkelig begravelse. Som medlem af folkekirken har man krav på, at en præst medvirker, når man bliver begravet eller bisat. Er man ikke medlem af folkekirken, har man ikke krav på, at en præst medvirker, når man bliver begravet eller bisat. Er afdøde medlem af folkekirken, men har den afdøde afgivet ønske om, at vedkommende ikke ønsker, at en præst medvirker til begravelsen eller bisættelsen, bør man fremlægge dette ønske for sognepræsten.

Er den afdøde ikke medlem af folkekirken, men ønsker den afdødes familie at begravelsen eller bisættelsen skal ske med medvirken fra en præst på trods af den meningstilkendegivelse, der ligger i at stå udenfor folkekirken, bør man drøfte det med sognepræsten. I begge tilfælde er op til den enkelte præst at vurdere, om der bør medvirke en præst til begravelsen eller bisættelsen. Begravelses-/bisættelsesgudstjenestens gang og salmerne aftales mellem præsten og de pårørende.
Man synger normalt tre salmer, og præsten holder en tale, der som oftest inddrager personlige træk om afdøde, men som især er en forkyndelse af det kristne evangelium ind i dødens og sorgens situation. De tre skovlfulde jord på kisten symboliserer fødsel og død - og opstandelsen, som Gud kan give os del i.

Der er mulighed for at høre og læse salmerne i Den Danske Salmebog på www.dendanskesalmebogonline.dk

NYHEDSBREV




Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag information om gudstjenester, koncerter mm.
  
Klik her for at besøge Rasthofs hjemmeside