Klik her for at komme til forsiden Kirkespir



Aktiviteter i Vor Frelsers Kirke

_________________________


Refleksionsskrivning - nyt skriveværksted i Natkirken

Fra april 2019 inviterer Natkirken til en række skriveværksteder ved journalist og forfatter Roberta Montanari.



”Jeg skriver for at forstå, såvel som for at blive forstået,” skriver forfatteren Elie Wiesel. Det samme sker i refleksionsskrivning, hvor du vil blive guidet til at skrive intuitivt og associerende og uden om den indre kritiske censor. Derved skriver du førbevidste tanker og følelser frem.

Vi leger med sproget og afprøver simple skriveøvelser ud fra aftenens tema. Du behøver ingen skriveerfaring, og ingen skal læse din tekst. Du deler blot det, du har lyst til. Kan du tænke og føle det, kan du skrive det!

Skriveværkstedet er gratis, men tilmelding nødvendig på let ved km prik dk. Max 12 deltagere. Skriveværkstederne finder sted kl. 20-21.15, mødetid kl. 20 præcis i våbenhuset.

Kirken stiller skrivehæfter og penne til rådighed. Egen computer må gerne medbringes, men sørg for at den er opladet i forvejen.

Roberta Montanari er uddannet journalist, proceskonsulent og kropsterapeut. Har i en årrække skrevet for Kristeligt Dagblads sektion Liv & Sjæl; forfatter til Tanker og trøst — når livet gør ondt (Bibelselskabets Forlag 2016). Har specialiseret sig i livshistorier og kreativ skrivning, indehaver af Bio-Salon.


Foto: Susanne Mertz

Skriveværkstederne finder sted på følgende datoer:

5. april: Modtagelighed og mirakler
I Mariæ bebudelse fortæller ærkeenglen Gabriel jomfru Maria, at hun er gravid og skal føde Jesus. Vi kredser om emnet modtagelighed, mirakler og overgivelse – hvordan tager vi imod, bliver taget imod eller båret af noget større?

10. maj: Opstandelse og nyt liv
Påsken handler om Jesu død og opstandelse til nyt liv. Som vinterens goldhed går forud får det spirende forår, kan meningsløshed og fortvivlelse gå forud for nyt liv og håb, for os. Hvordan kender vi selv i stort og småt at gå ’gennem døden’ til nyt liv?

14. juni: Ånd og nærvær
I pinsen steg Helligånden ned til de modløse disciple, efter Jesus var faret til himmels. Helligånden viste sig som lysende ildtunger på deres hoveder. Det fik disciplene til at tale alverdens tungemål, så de kunne gå ud i verden og fortælle om Jesus. For at forbinde os med hinanden behøver vi sprog, men også åndsnærvær til at lytte og forstå og indgå i fællesskaber. Vi skriver dialoger og taler om nærvær, ånd og fællesskab.

__________________________________________________________________________

 

Salmemaraton i Amagerbro Provsti




Siden september 2017 har kirkerne i Amagerbro Provsti afholdt en salmemaraton, hvor vi to gange om måneden mødes i en af provstiets 12 kirker og sammen synger 15 salmer fra Den Danske Salmebog. I efteråret 2019 vil vi have sunget os gennem alle salmebogens 791 salmer!

Gennem det seneste år har vi bragt en lille serie artikler i bydelsavisen Christianshavneren om det at synge — skrevet af et af Vor Frelsers Sogns sognebørn, af en af Vor Frelsers Kirkes præster og af en af kirkens organister.

Her kan du læse alle tre artikler.

Se programmet for de kommende etaper af Salmemaraton på www.salmemaraton-amagerbro.dk.
Alle er velkomne, og tidspunktet er altid kl. 17.30-19.00, tirsdag eller onsdag. Midt i salmesangen holder vi en pause med lidt at spise og drikke.

Kirkerne i Amagerbro provsti er ud over Christianskirken og Vor Frelsers Kirke: Allehelgens Kirke, Filips Kirke, Højdevangskirken, Hans Tausens Kirke, Nathanaels Kirke, Simon Peters Kirke, Solvang Kirke, Sundby Kirke, Sundkirken og Kirken i Ørestad.
...

Vi har sunget i 500 år. Nu starter vi en Maraton - kom og vær med!

September 2017
Af Finn Damgaard, sognepræst ved Vor Frelsers Kirke

I år er det 500 år siden, at reformationen begyndte, da Martin Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg imod pavekirken. Mange af Luthers tanker er kendte, men mindre kendt er det efterhånden, at Luther også skabte kimen til den folkelige salmesang, som er blevet Den Danske Folkekirkes største særkende ikke mindst med Grundtvigs og Ingemanns folkekære salmer. Luther skrev selv en række salmer på kendte folkemelodier, der hurtigt blev udbredt og elsket. Salmesangen var altså en af de måder, han ønskede at reformere den katolske kirke på, hvor folk var blevet reduceret til at være publikum til munkenes latinske skønsang. Luthers vision var, at salmerne skulle være folkets – for med salmesangen kan man selv deltage aktivt i gudstjenesten. Derfor var – og er – det vigtigt, at salmerne er til at synge, og at de er formuleret i et sprog, alle kan forstå – og har lyst til at synge med på.

I de her år bliver der skrevet nye salmer som aldrig før. Sidste år udkom et nyt tillæg til Den Danske Salmebog, 100 salmer, og i år er udkommet endnu et tillæg, Kirkesangbogen, der indeholder 229 nye salmer. Der er grøde i salmedigtningen, og flere og flere får også syn for, at det er godt for både sjæl, krop og ånd at synge sammen. Derfor afholder alle kirkerne i Amagerbro Provsti nu også en fælles salmemaraton, hvor samtlige 791 salmer i Den Danske Salmebog – nye såvel som gamle – vil blive sunget. Anledningen er netop reformationsjubilæet for salmesangen står i gæld til Luther. Over de næste 2 ½ år vil der hver anden uge fra kl. 17.30-19 blive afholdt en sang-etape med 15 salmer i én af kirkerne i Amagerbro provsti. 

...

Et af de få øjeblikke, hvor vi virkelig smider paraderne over for hinanden, er, når vi synger sammen

Februar 2018
Af Marianne Frost, sognebarn i Vor Frelsers Kirke

Ordene i overskriften er ikke mine egne, men Mette Frederiksens, og jeg faldt over dem, da jeg inden jul ryddede ud i en masse gamle IN-magasiner. Sidst i bladet er der hver måned de såkaldte “10 bud,” hvor en kendt personlighed deler, hvilke menneskelige leveregler han eller hun synes har størst betydning, og Mette Frederiksens 7 bud lyder: Syng med.

På min egen reol ligger bl.a. Højskolesangbogen, som jeg i 2008 fik i julegave fra min daværende arbejdsplads i Odense. Det var nemlig “Sangens År 2008”, og min chef havde fået den geniale idé, at alle vi medarbejdere skulle have en sangbog. Min far, der netop er blevet enkemand, er begyndt at gå til klaver! Og min nevø sidder altid og traller, når jeg er sammen med ham. Hvad er det egentlig for noget med al den sang og musik? Hvad er det, den gør ved os?

Alt dette bringer mig således tilbage til oktobernummeret af Christianshavneren, hvor sognepræst Finn Damgaard skrev den første artikel af tre, om den salmemaraton, der lige nu finder sted i Amagersogns provsti, som led i fejringen af Luthers Reformation. Nu er det blevet min tur, og jeg vil fortælle lidt om, hvad det dér salmemaraton så egentlig går ud på.
Som Finn Damgaard skrev, så synger vi i en periode på 2,5 år alle salmer i salmebogen. Første gang, vi mødtes, var den 6. september 2017 og nu skriver vi februar 2018, så vi har været igennem ca. 180 salmer. Alle er velkomne til at deltage, det er yderst uforpligtende. På med jakken, ud af døren og hen i én af kirkerne, som på skift agerer vært. Vi starter kl. 17.30 med 8 salmer, så er der en pause med lidt aftensmad og en vand, og så slutter vi af med 7 salmer, og kl. 19.15 er jeg hjemme igen.

Umiddelbart tænkte jeg selv, at det var helt vildt at skulle igennem så mange salmer på én aften (15 salmer er da mange!), men der sker et eller andet, når man synger, og den kontakt, man får med sig selv, er mindst lige så væsentlig som de salmer, man synger. Når man synger, er man meget fokuseret. Man kan hverken græde eller grine. Man kan heller ikke tænke på så mange andre ting. Man tænker kun på sang - og de bekymringer, man ellers må have, bliver sat på pause.
Men der er mere. Hver salme introduceres nemlig for det meste med en lille anekdote eller noget fakta, så man også lærer noget om komponisten og forfatteren og derved noget om vores salmehistorie og kulturelle arv. Ud over det religiøse aspekt, så gemmer mange af vore salmer nemlig på en essentiel livsvisdom om næstekærlighed og åndelige og filosofiske spørgsmål. Jeg nyder virkelig meget at opdage nye salmer og iagttage, hvordan de både afspejler den tid, de er skrevet i, samtidig med, at indholdet er så vedkommende og relevant som nogensinde før. Jeg tror det bedst kan forklares ved, at lyden af alle stemmerne i kirkerummet minder mig om den erkendelse, at der er noget større end du og jeg, der binder os sammen; at vi ikke står alene. Eller som forfatter Dy Plambeck var inde på den 17. december, da hun i kirken fremførte sin gæsteprædiken: gennem sangen oplever vi at være i relation til andre, fordi vi synger de samme ord. Vi er en del af noget større, et fællesskab, en overskridelse af det jordiske liv.
Vi ses til salmemaraton!

...

Det frie åndefang

September 2018
Af Lars Sømod, organist ved Vor Frelsers Kirke

Gamle Grundtvig, som jo var præst ved Vor Frelsers Kirke i 1820’erne og senere boede i Strandgade og arrangerede møder i Christians Kirke, var blandt så meget andet en stor ordopfinder. Mange af hans hjemmelavede sammensatte navneord er gledet ind i det danske sprog fra hans digtekunst. Det har været populært blandt kirkemusikere i mange år at påstå, at gamle Grundtvig var umusikalsk. Det er naturligvis noget vrøvl. Læs hans digte, hans salmer – ja, selv hans ellers ret langtrukne prædikener. Sådan skriver og digter kun et musikalsk og poetisk stort menneske.

Jeg elsker hans udtryk ”åndefang”. Det er et af hans nyord; du kan finde det i Den Danske Salmebog i salmen Alt, hvad som fuglevinger fik. Her digter han: ”… og friest er dit åndefang, når dybt du drager det i sang, så højt i sky det klinger”. Det ”frie åndefang” er et fantastisk billede på de kræfter, der er på spil, når vi synger. Især når vi synger sammen. Og det er måske paradokset i vores sang i kirke, i skole, i forsamlingen – omkring lejrbålet, foran scenen – eller bare over opvasken. Vi er bundet af tekst og toner, af melodi og pulsfornemmelse, men netop herigennem føles en frihed til at gribe en ”fælles ånd”. I vores nutidige sprog kan det betyde et fællesskab, en frihed fra ensomhed og fragmentering. Vores splintrede virkelighed kan for en stund samle sig i noget helt og dybt. Derfor er ordet ”åndefang” så godt, for vi fanger jo netop en fælles ånd, når vi ånder sammen og synger de samme ord med andre på den samme melodi. Hver med sit næb, måske, men det er jo netop derfor, Grundtvig så ofte bruger fuglene som billede på vores sang-forhold til Vorherre – også i Alt, hvad som fuglevinger fik. Hver synger med sit næb.

I disse år samles vi og synger hele Salmebogen igennem i de 12 kirker, der udgør vores provsti – helt fra Christians Kirke til den nye kirke i 8-tallet i Ørestaden. Vi synger 15 salmer hver gang, og midtvejs tanker vi op med lidt mad og drikke. Det hele går på skift rundt i alle de spændende kirker, der udgør Amagerbro Provsti – hver kirke har sin lille historie, sine traditioner og sine sognebørn. Men Salmebogen har vi jo blandt meget andet til fælles, så det er bare at møde op på de udvalgte tirsdage og onsdage, som du kan finde på hjemmesiden salmemaraton-amagerbro.dk og synge med. Måske kender vi ikke melodierne på forhånd, men det kommer hen ad vejen, når kirkernes dygtige organister spiller op til fælles åndefang!


__________________________________________________________________________


 


 

 



Litteraturkreds om Karl Ove Knausgårds Årstidskvartet
i Stanleys Gaard
november 2018-maj 2019

 

Velkommen til en litteraturkreds, hvor vi vil læse Knausgårds årstidskvartet i takt med årstidernes skiften:


Onsdag den 7. november 2018
Om efteråret

Onsdag den 9. januar 2019
Om vinteren

Onsdag den 6. marts 2019
Om foråret

Onsdag den 8. maj 2019
Om sommeren



Det foregår kl. 19.30-21 i Stanleys Gaard, St. Søndervold-stræde 2, 1. sal, 1419 Kbh K.

Deltagelse i litteraturkredsen er gratis, men der er begrænset antal pladser, for der skal være god mulighed for, at vi kan dele vores læseoplevelser med hinanden og diskutere de forskellige værker.

For tilmelding og spørgsmål kontakt sognepræst Finn Damgaard (fd ved km prik dk / 42302550)

 
Efter udgivelsen af Karl Ove Knausgårds seksbindsværk Min kamp (2009-11) udgav Knausgård en årstidskvartet skrevet i fire forskellige årstider fra 2015-16.
Bøgerne er en blanding af smukke, rørende breve henvendt til hans dengang endnu ufødte datter kombineret med encyklopædiske beskrivelser af den verden, hun vil blive født ind i.
Vi følger livet, som det leves i familien Knausgård i Österlen i Skåne, samtidig med Knausgård udfolder sine formidable iagttagelsesevner og sproglige talent i sine essayistiske beskrivelser om alt lige fra ribs, mønter, seksuelt begær til livsfølelse. 
Ligesom det var tilfældet med Min kamp, er der med bøgerne Om efteråret, Om vinteren, Om foråret og Om sommeren tale om en slags moderne bekendelseslitteratur, der veksler mellem det rent beskrivende og det dybt reflekterende. Og som tiden går, og datteren bliver født, ændres præmisserne for hele projektet sig, og Årstidskvartetten ender et helt andet sted, end hvor den begyndte.


”Hvad er det der gør livet værd at leve?
Ingen børn stiller det spørgsmål. For børn er livet selvfølgeligt.
(…) Jeg vil vise dig vores verden som den er nu: døren, gulvet, vandhanen og vasken, havestolen op ad muren under køkkenvinduet, solen, vandet, træerne. Du kommer til at se den på din egen måde, du kommer til at gøre dig dine egne erfaringer og leve dit eget liv, så det er selvfølgelig først og fremmest for min egen skyld jeg gør det: At vise dig verden, du lille, gør mit liv værd at leve”.
Uddrag fra Karl Ove Knausgård, Om efteråret

NYHEDSBREV




Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag information om gudstjenester, koncerter mm.
  
Klik her for at besøge Rasthofs hjemmeside