Klik her for at komme til forsiden Kirkespir

KIRKELIGE HANDLINGER

Fødsel, dåb, konfirmation, bryllup og dødsfald. Nedenfor kan man læse om de forskellige kirkelige handlinger. Er der spørgsmål, som du ikke finder svar på, er du altid velkommen til at rette henvendelse til Vor Frelsers sogns kirkekontor eller præster.

Alle børn skal navngives senest et halvt år efter fødslen. Anmeldelsen sker til sognepræsten eller kirkekontoret i bopælssognet. Navngivelse kan ske i forbindelse med dåb eller ved anmeldelse til bopælssognet. Du kan frit vælge fornavne ud fra en liste fra Familiestyrelsen over godkendte fornavne. Se listen på Familiestyrelsens hjemmeside. Har forældrene samme efternavn, får barnet dette efternavn straks ved fødselen. Har forældrene forskelligt efternavn, kan de som hovedregel vælge, hvilket af disse navne barnet skal have. Er du i tvivl om, hvilket sogn du tilhører, kan du indtaste din adresse og postnummer på sogn.dk og få det oplyst.


                                                                                            (Foto:www.tanyanphotography.com)

Dåb

Ønsker du at blive døbt eller at lade dit barn døbe i folkekirken, skal du kontakte sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor du ønsker dåben skal finde sted. Dåb er en forudsætning for at være medlem af folkekirken og kan enten foretages som barnedåb eller som voksendåb. Du aftaler med præsten hvor og hvornår det ville passe både kirken og dig. Dåb kan finde sted som en del af den almindelige søndagshøjmesse, men kan også foregå ved afholdelse af en særlig dåbsgudstjeneste.

I Vor Frelsers sogn holdes der dåbsgudstjeneste den anden samt tredje lørdag i hver måned. Inden dåben har man en samtale med den præst, der skal døbe barnet. Præsten gennemgår dåbsritualet sammen med dåbsforældrene og kan besvare de spørgsmål, der eventuelt måtte være i forbindelse med gudstjenesten, dåbsritualet og dåbens betydning. Ved barnedåb skal barnets navn samt navn og adresse på mindst tre og højst fem faddere (incl. evt. gudfar/-mor) afleveres til sognepræsten eller kirkekontoret. Fadderne skal selv være døbt og påtager sig ved barnets dåb en forpligtelse i forbindelse med dåbsbarnets kristelige oplæring i det tilfælde, at der sker barnets forældre noget, før barnet bliver voksent.

Ved dåben bærer forældrene eller en af fadderne barnet. Det kaldes populært for gudmor eller gudfar. Ved voksendåb taler man ikke om faddere, men om dåbsvidner. Fadderne har ingen juridisk ret eller pligt til at tage sig af det forældreløse barn og evt. adoptere. Sker dåben af et nyfødt barn ikke inden for seks måneder, så skal barnet navngives.I tilfælde af sygdom kan man tilkalde præsten til dåb i hjemmet. Hvis barnet er i akut livsfare, kan dåben foretages som nøddåb af en af de tilstedeværende.

Ved voksendåb kontakter man også sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor man ønsker at blive døbt. Forud for voksendåb går en oplæring i kristendom hos præsten
Er man døbt én gang, kan man ikke blive døbt igen. Heller ikke hvis dåben er foregået i et kristent kirkesamfund uden for folkekirken.

Konfirmation

Konfirmation finder normalt sted i 7. klassetrin i Vor Frelsers sogn. Tilmelding til konfirmationsforberedelsen sker ved henvendelse til kirkekontoret. Undervisningen begynder i slutningen af september. Konfirmanderne konfirmeres holdvis og præsten kan forholde, hvornår på dagen det pågældende hold konfirmeres.

Man skal bo eller gå i skole i Vor Frelsers sogn for at kunne blive konfirmeret i sognet. Derudover kan man evt. optages på holdet efter aftale med præsterne. Man skal være døbt for at blive konfirmeret. Er man ikke døbt, aftaler man med præsten, hvornår dåben kan finde sted inden selve konfirmationen.
Det er en forudsætning for at blive konfirmeret, at man har fulgt undervisningen og er fortrolig med sognets gudstjeneste.

Bryllup

Ønsker I at blive viet, skal I rette henvendelse til sognepræsten eller kirkekontoret. For at en kirkelig vielse kan foretages, skal der foreligge en prøvelsesattest fra kommunen, hvor brudeparret eller en af parterne bor. Vielse i folkekirken forudsætter at enten bruden eller brudgommen er medlem af folkekirken. Forud for vielsen vil der være en samtale mellem brudeparret og præsten om vielsen. Salmer til vielsen aftales ligeledes mellem præst og brudepar. Ved vielsen skal der ud over brudeparret være mindst to vidner tilstede (kirketjener og kordegn kan evt. fungere som vidner).

Bor man i Vor Frelsers sogn er der derfor mulighed for at blive viet i kirken. Ønsker I at blive viet i en anden kirke end jeres sognekirke, bør I tage kontakt til kirken og høre om muligheden for at blive viet i den kirke. En sådan særlig tilknytning kan være, at bruden eller gommen tidligere har boet i det pågældende sogn. Da nogle kirker er mere populære end andre, har kirkerne lavet deres egne retningslinjer. Derfor er det en god ide at tage kontakt til den ønskede kirke for at forhøre jer nærmere om deres retningslinjer.

En kirkelig vielse skal foregå i en kirke. Hvis I ønsker at blive viet et andet sted, skal I ansøge biskoppen om tilladelse. En sådan tilladelse gives kun helt undtagelsesvis, bortset fra situationer, hvor vielsen må foregå på et hospital eller lignende.
Ved bryllupper er musikken en stor del af højtidsdagen. Vor Frelsers kirkes organister har et stort repertoire af bryllupsmusik, og hvis I ønsker at bestille forskellige orgelværker til jeres store dag, kan I eventuelt høre musik, der passer til bryllupper ved at købe CD'er på Amazon.com

Begravelse

Dødsfald skal anmeldes til afdødes bopælssogn på en særlig blanket senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Anmeldelsen foretages af afdødes ægtefælle, samlever, afdødes børn over 18 år eller afdødes forældre i nævnte rækkefølge. I mange tilfælde sker anmeldelsen og kontakten til sognepræsten eller kirkekontoret gennem en bedemand. Herefter aftaler man med præsten eller gennem bedemanden tid og sted for begravelse eller bisættelse.

Ved en begravelse forstås en begravelseshandling, hvor kisten nedsænkes i graven og jordpåkastelsesritualet finder sted på selve kirkegården. Ved en bisættelse forstås en begravelseshandling, der efterfølges af enten kremering (ligbrænding) og urnenedsættelse. Sammen med anmeldelsen medbringes så vidt muligt afdødes dåbs- eller navneattest og evt. vielsesattest. Sognepræsten i bopælssognet er begravelsesmyndighed og godkender anmodningen om begravelse eller bisættelse.

Det er i den forbindelse begravelsesmyndighedens primære pligt at sørge for, at begravelsen eller bisættelsen sker i overensstemmelse med afdødes ønsker. Begravelsen eller bisættelsen skal normalt ske senest otte dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet). Normalt tager man medlemskab af folkekirken som udtryk for, at afdøde har ønsket en kirkelig begravelse. Som medlem af folkekirken har man krav på, at en præst medvirker, når man bliver begravet eller bisat. Er man ikke medlem af folkekirken, har man ikke krav på, at en præst medvirker, når man bliver begravet eller bisat. Er afdøde medlem af folkekirken, men har den afdøde afgivet ønske om, at vedkommende ikke ønsker, at en præst medvirker til begravelsen eller bisættelsen, bør man fremlægge dette ønske for sognepræsten.

Er den afdøde ikke medlem af folkekirken, men ønsker den afdødes familie at begravelsen eller bisættelsen skal ske med medvirken fra en præst på trods af den meningstilkendegivelse, der ligger i at stå udenfor folkekirken, bør man drøfte det med sognepræsten. I begge tilfælde er op til den enkelte præst at vurdere, om der bør medvirke en præst til begravelsen eller bisættelsen. Begravelses-/bisættelsesgudstjenestens gang og salmerne aftales mellem præsten og de pårørende.
Man synger normalt tre salmer, og præsten holder en tale, der som oftest inddrager personlige træk om afdøde, men som især er en forkyndelse af det kristne evangelium ind i dødens og sorgens situation. De tre skovlfulde jord på kisten symboliserer fødsel og død - og opstandelsen, som Gud kan give os del i.
Der er mulighed for at høre og læse salmerne i Den Danske Salmebog på www.dendanskesalmebogonline.dk

NYHEDSBREV




Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag information om gudstjenester, koncerter mm.
  
Klik her for at besøge Rasthofs hjemmeside