Klik her for at komme til forsiden Kirkespir

Verdens største musikinstrument

Ser man billeder fra 1920'ernes Christianshavn er det tydeligt, hvor meget bydelen har ændret sig, især i højden. Det gamle Christianshavn var lavt, kun lave huse i 4-5 etager skuttede sig i læ af Vor Frelsers Kirkes monumentale bygningsvolumen.

Historien

Det var banebrydende, at organisten P.S. Rung-Keller (1879-1966) fik den visionære tanke, at det unikke spir skulle rumme verdens største musikinstrument: Et klokkespil. Det sidste af Københavns klokkespil, "sangværket" i Vor Frue kirke, styrtede til jorden under det engelske bombardement i september 1807 - i begyndelsen af det 20. århundrede eksisterede kun et klokkespil på Frederiksborg Slot.

Med donationer fra borgere fra bydelen og Carlsbergfondet opsattes i årene 1928-33 et klokkespil med 33 klokker i spirets lanterne og senere blev dette spil udbygget til 48 klokker.
Klokkespillets 6 største klokker hænger i klokkestolen sammen med de svingende klokker bag lugerne under urskiverne. I vægterværelset lige over urskiverne står "stokklaveret", som klokkenisten spiller på, og i den åbne lanterne derover hænger klokkespillets øvrige 42 klokker.

I årene frem til sin pensionering i 1949 spillede Rung-Keller koncerter på klokkerne, derefter har forskellige musikere betjent klokkespillet. Fra 1974 til 2006 har klokkespillet været spillet af Ulla Laage, der var den første diplomuddannede klokkenist fra Den Skandinaviske Klokkenistskole i Løgumkloster.

Der er klokkespilskoncerter hver torsdag ved klokkenisterne Lars Sømod, Peter Langberg eller Joanna Stroz. Om sommeren spilles også koncerter af internationale klokkenister, der besøger Christianshavn for at give prøver på deres kunnen på kirkens velklingende klokker. Klokkespillet er fornyet i 1981 og er anerkendt internationalt for sine velstemte klokker og fine mekanik fra det hollandske klokkestøberfirma Petit & Fritsen.

Koncertklokkespillet - Carillon

Det nutidige klokkespil består af 48 klokker, stemt fra den dybeste C-klokke og 4 oktaver op. Klokkerne hænger dels i lanternen, og for de største 6 klokkers vedkommende i klokkestolen to etager under lanternen. På mellemetagen, i det gamle vægterværelse, spiller klokkespilleren på et stokklaver, der har mekanisk forbindelse til klokkerne.

Stokklaver

Musikalsk er et klokkespil en mellemting mellem et orgel og et klaver: En dygtig klokkespiller nuancerer sit spil i forte og piano - og spiller også med fødderne som på et orgel. Det kræver ikke nødvendigvis mange kræfter at spille klokkespil, men det kræver en god koordinationsevne - og selvfølgelig gode ører for klokkernes samklang.
Repertoiret for klokkespil består både af originalkompositioner fra især Holland, Belgien, USA og Norden, som er klokkespillets fremmeste hjemsteder, samt af arrangementer af andre instrumenters repertoire. Instrumentet er udviklet i Nederlandene fra Renæssancen til 1600-tallet, hvor stemningen af nye klokker i tonehøjde nåede sin fulde udvikling i Flandern.

Klokkespillet i Vor Frelsers Kirke er verdenskendt. Både fordi Vor Frelsers Kirke årligt besøges af flere turister end nogen anden kirke i Danmark og fordi klokkespillet er det første klokkespil i Norden i moderne tid.
Koncerter fra klokkespillet er levende musik i en hel bydel - uden akustisk forstærkning. De bedste steder at lytte til musikken er frie punkter med direkte udsyn til spirets lanterne. Ved Christianshavns Kanal og på Voldanlægget kan man finde steder, hvor musikken ikke generes af trafikstøj.

Christianhavn Carillon Festival

Hver sommer fra midten af juni til midten af august holder kirken en international festival med klokkekoncerter hver lørdag kl. 18.00-19.00.

Urspillet

Lanternen klokkespillet

Hver hele time fortæller klokkerne, hvad klokken er slået. Urspillet er automatisk og forbundet til en computer, der spiller hver time fra kl. 8.00 til midnat. Rung-Keller startede denne Christianshavner-tradition i 1933, og siden den tid har urspillet hver morgen kl.9.00 spillet Weyse og Grundtvigs salme "Den signede dag". Lige så længe har urspillet varslet midnatstimen med den gamle vægtersang "Når mørket jorden blinder" - Vor Frelsers tårn er et gammelt vægtertårn.

På øvrige hele klokkeslæt spiller urspillet danske sange og salmer til årstiden, børnesange og Rung-Kellers "Klokkesang" som forslag til de gamle tidebønstider: 9.00, 12.00, 15.00, 18.00 og 21.00. Vor Frelsers kirkes klokkesang kan ses med tekst her.

 


De svingende klokker

Vor Frelsers kirke har en særpræget klokkehistorie. Klokker fortæller spændende historier fra en ubrudt kulturtradition, der fortaber sig i tiden, hvor Ansgar kom til Danmark for at kristne vore hedenske forfædre.

klokke 1725

Helt så gamle er kirkens klokker selvsagt ikke, men de fortæller alligevel om gamle tiders krigstraditioner. Det var almindeligt at sejrherrer i felten røvede kirkernes klokker, og den ældste af Vor Frelsers klokker stammer da også fra fra svenskekrigene i det 17. århundrede. Da den blev taget af Ulrich Frederik Gyldenløve i Venersborg i 1656 kaldes den Gyldenløve-klokken. Gyldenløve skænkede den til Vor Frelsers kirke 11 år før tårnet var rejst, så den stod i disse år og ventede på sin plads i klokkestolen. Den ringede første gang i tårnet 5. december 1693.
Gyldenløveklokken er omstøbt både i 1889 og i 1922. Nu er den ikke i brug, da den ikke stemmer i tonehøjde med de tre nyere klokker.

 

På gulvet i klokkestolen står endnu en klokke, der ikke længere bruges. Den stammer fra støberen Henrik Tessins støberi og er skabt i 1725. Den har indtil 1999 hængt til pynt i klokkestolen, men står nu på gulvet da dens bærende dele bør renoveres.

De tre klokker, der er i brug, når der ringes til højmesse og kirkelige handlinger, er omstøbninger af nyere dato. Rung-Keller samarbejdede med De Smidtske Støberier i Aalborg om både det første klokkespil til kirken og om disse smukke, store klokker. Den største kaldes Christian den tiende-klokken, da den i båndet omkring halsen bærer kongens monogram.

Tårnuret

tårnurværk

Tårnets store urværk er skabt af urmager Johann Mercki i årene 1697-1700 . Urværket er restaureret i 1920, men er meget velbevaret og hører til verdens største barokke urværker.

Mercki har både lavet et "moderne" urværk med selvopfundne kuglelejer og et meget fint kunstsmedearbejde til ære for den nye konge Frederik 4. (konge fra 1699-1730).
Tårnurværket er istandsat i 1920 af Bertram Larsen, men trænger til en renovering i nærmeste fremtid.

Lars Sømod

NYHEDSBREV




Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag information om gudstjenester, koncerter mm.
  
Klik her for at besøge Rasthofs hjemmeside