Klik her for at komme til forsiden Kirkespir

Instrumenternes Dronning - skænket af Kongen

Christian den 5

Den mægtige orgelfacade på kirkens vestvæg er ét af verdens mest fotograferede musikinstrumenter. Det tre-etager store hus rummer et prægtigt instrument, bygget af brødrene Botzen i årene 1696-98.

De to orgelbyggere havde opnået monopol på orgelbygning i Danmark hos Christian 5., og han bekostede også det store byggeri til Vor Frelsers Kirke. I facaden troner kongens buste med pudderparyk og mild, enevældig faderlighed mellem rygpositivets to huse. Hele facaden er udskåret i lindetræ på nordmanden Christian Nergers værksted i København - i øvrigt sammen med kirkens barokke stukkatur.

Mellem de udskårne statuer af troen og håbets gudinder sidder orglets forskellige "værker". Et orgelværk er både betegnelsen for en komposition for orgel og for de enkelte huse i selve orglet.

Her er både hovedværk (i midten af facaden), rygpositiv (bag organistens ryg), svelleværk (under loftet, ikke synligt fra kirkerummet), brystværk (over organistens bryst) og pedalværk (de høje huse i hver side af facaden). Alt sammen omgivet af træskærerarbejde i arkantusstil, bladranker og blomster - en hel skovbund rejst op ad tårnmuren. Orglet står ikke på ordens-elefanterne; det hænger på væggen og er et "svaleredeorgel".

 I hovedværkets midterste pibe (Principal 16`dybeste C) sidder cymbelstjernen, der kan dreje rundt og spille et stjerneklokkespil på bagsiden af piberne. Herover ses en kartuoche med kongens initialer - C5 - kronet af enevældens nye krone. Christian den Femtes krone kan iøvrigt ses blandt kronjuvelerne på Rosenborg Slot.
Et orgel er både synligt og hørligt kunsthåndværk. Vor Frelsers kirkes orgel er nærmest synliggørelsen af det hørlige: Man forventer en stor og elegant klang af det imponerende instrument. Og det får man også, for alle de synlige piber i orglets facade er samtidige med orglets tilblivelse.

Derfor er der tale om et "orglernes Stradivarius" - når facadens principalpiber klinger, får man lyden af 1698 i rummet. Disse piber er de ældste i København, og har kun mirakuløst overlevet de tre århundreder. De store brande, der hærgede byen i 1700-tallet, nåede ikke Christianshavn, og englændernes bombardement i 1807 ramte ikke bydelen. Den engelske flåde brugte ganske vist kirkens spir som sigtekorn, men uden at beskadige kirken - og orglet.

Da piberne er udsmykket med guldinskriptionerne "Gud og Christian 5. til ære" undgik de endda at blive smeltet om til geværkugler under de sønderjyske krige - pietetsfølelsen var måske for stor.

I 1965 blev orglet restaureret af orgelbyggeren Poul-Gerhard Andersen, og han fik de gamle piber til at klinge igen. Før denne tid havde piberne siden 1889 været stumme og kun siddet til pynt. Nu klinger de gamle piber - smedet og intoneret da Johann Sebastian Bach var i konfirmationsalderen - ved alle gudstjenester og koncerter i Vor Frelsers kirke.

I forbindelse med restaureringen af kirkens indre i 2006-2009 fik orglet fornyet sin hovedværksvindlade, der var utæt og kassabel. Et nyt kombinationsanlæg og et nyt, smukt spillebord med nye registertræk blev indbygget af firmaet P.G.Andersen & Bruhn, og for midler skænket af Augustinusfonden blev facaden istandsat, rengjort og olieret.

 

Orglets nuværende disposition (årstal angiver byggeåret):

 

Hovedværk (II):

  • Principal 16´ (1698)
  • Oktav 8´ (1965)
  • Fløjte 8´ (1965)
  • Gedakt 8´ (1998)
  • Fløjte 4' (2009)
  • Quint 2 2/3´ (1939)
  • Oktav 2´ (1965)
  • Sesquialtera II (1939)
  • Mixtur V (1965)
  • Scharff III (1965)
  • Trompet 16´ (1957)
  • Trompet 8´ (1957)

 

Brystværk (IV):

  • Trægedakt 8´ (1939)
  • Gedaktfløjte 4´ (1939)
  • Waldfløjte 2´ (1939)
  • Oktav 1´ (1965)
  • Klokkecymbel II (1965)
  • Regal 8´ (1957)
  • Tremulant

 

Effekttræk:

  • Cymbelstjerne (1698)
  • Kuk-kuk (1698)
  • Nattergal (1965)

 

Svelleværk (III):

  • Bordun 16´ (1889)
  • Rørfløjte 8´ (1939)
  • Gamba 8´ (1965)
  • Voix celeste 8´ (1965)
  • Principal 4´ (1965)
  • Kobbelfløjte 4´ (1939)
  • Spidsquint 2 2/3´ (1965)
  • Fløjte 2´ (1965)
  • Terts 1 3/5´ (1939)
  • Sivfløjte 1´ (1939)
  • Mixtur V (1939)
  • Trompet 8´ (1965)
  • Obo 8´ (1939)
  • Clairon 4´ (1983)
  • Tremulant

 

Pedalværk:

  • Principal 16´ (1698)
  • Violon 16´ (1889)
  • Subbas 16´ (1889)
  • Quint 10 2/3´ (1889)
  • Oktav 8´ (1965)
  • Gedakt 8´ (1889)
  • Oktav 4´ (1976)
  • Fløjte 4´ (1965)
  • Cornet IV (1939)
  • Mixtur VI (1939)
  • Basun 16´ (1889)
  • Trompet 8´ (1965)
  • Trompet 4´ (1976)

 

Rygpositiv (I):

  • Principal 8´ (1698)
  • Quintatøn 8´ (1889)
  • Gedakt 8´ (1965)
  • Oktav 4´ (1698)
  • Rørfløjte 4´ (1939)
  • Oktav 2´ (1976)
  • Quint 2 2/3´ (1998)
  • Fløjte 2´ (1998)
  • Terts 1 3/5´ (1998)
  • Nasat 1 1/3´ (1965)
  • Scharff IV (1965)
  • Dulcian 16´ (1957)
  • Krumhorn 8´ (1972)

 

Manualkoblinger:

  • (elektriske eller mekaniske):
  • Hovedværk + Rygpositiv
  • Hovedværk + Brystværk
  • (elektriske):
  • Hovedværk + Svelleværk
  • Rygpositiv + Svelleværk

 

Pedalkoblinger:

  • (mekaniske):
  • Pedal + Hovedværk
  • Pedal + Rygpositiv
  • Pedal + Svelleværk

 

Orgel fra syd

I årene efter den store restaurering i 1965 har Poul-Gerhard Andersen ved flere lejligheder tilføjet stemmer og efterset resten af instrumentet, så det i dag fremstår som en vellykket hybrid af det 17. århundredes orgelbyggerkunst og det 20. århundredes genoptagelse af de gamle mestres kunnen - et "kompromis-orgel", der kan yde klanglig retfærdighed til stort set hele orgelmusikkens repertoire. Orglet har et setzersystem med 8000 klanglige kombinationsmuligheder.

Barokkens muntre indslag i orglet er en gøg og en cymbelstjerne (klokkespil) - senere er tilføjet en nattergal, der kan kvidre lystigt sammen med gøgens kukkuk. I sin tid til glæde for konge, borgere og andre godtfolk - nu til fornøjelse for små og større kirkegængere.

Lars Sømod

NYHEDSBREV




Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag information om gudstjenester, koncerter mm.
  
Klik her for at besøge Rasthofs hjemmeside