Klik her for at komme til forsiden Kirkespir

VOR FRELSERS SOGN

Det var Christian IV, der i 1618 anlagde Christianshavn. Kongen ønskede en ny bydel, der egentligt først og fremmest skulle være en fæstning mod angreb fra Amager-siden, og Christians nye Havn blev derfor anlagt med de store voldanlæg og bastioner.  

Det gik langsomt med at opfylde havbunden mellem de små-øer og holme, der fra naturens side lå mellem Sjælland og Amager, og befolkningstilvæksten gik endnu langsommere. Det hjalp, da den første Knippelsbro blev bygget i 1620, og i 1639 boede der så mange sognebørn, at kongen gjorde Christianshavn til en købstad.

Christianshavn og Holmen 1751
Christanshavn og Holmens gader 1751

Ingen købstad uden en kirke, men Christian IV.s mønsterby manglede solid undergrund til store byggerier. I 1640 kom en lille, midlertidig kirke til. Christian IV.s kirkebygning lå syd for Vor Frelsers Kirke, på hjørnet af Sct. Annægade og Prinsessegade; riget fattedes penge i slutningen af kongens eventyrlige og temmeligt penge-forbrugende regeringstid, så den dårligt opførte kirke var sjusket konstrueret, og begyndte snart at smuldre. 

I 1680 bad Christian 5., Christian IV.s barnebarn, sin hofbygmester Lambert von Haven tegne en stor kirke, der skulle blive den nye bydels væsentligste bygning. Christianshavn var hurtigt ophørt som købstad og lagt ind under Københavns magistrat, og Christian 5. havde som enevældskonge brug for et magtfuldt byggeri efter de endelige nederlag til svenskerne i 1670'erne.


Vor Frelsers Sogn er stadigt præget af både velfriseret og mere vild natur

Efter tabet af det sydlige Sverige og indførelsen af enevælden blev Vor Frelsers Kirke et virkeligt spindoktor-byggeri, der skulle vise kongens magt og hans ambitioner på Rigets og den evangelisk-lutherske tros vegne. Grundstenen blev lagt i 1682 og i 1696 blev ´Templum Salvatoris´ indviet med Christian 5. siddende i kirkens royale række. 

Sognet var Christianshavn; Amagerdelen af det nuværende sogn blev først bebygget, da man ikke længere havde brug for at kunne sigte mod svenskerne fra voldene. Man tror, det er løgn, men det var i Christian X.s regeringstid - Dronning Margrethes bedstefar! Herefter nøjedes vi med at sigte mod svenskerne i landskampe i Idrætsparken.


Kirken er udsmykket med store og mindre elefanter - 38 i alt. Christian 5. ophøjelse af Elefant-ordenen som Rigets fornemste udmærkelse skulle også fejres i den nye kirke

Udenrigshandlen voksede gennem 1700-tallet, og mange af købmændene havde deres pakhuse på Christianshavn og boede i Strandgade. Mange af dem, der boede i sognet, var tysktalende undersåtter fra Slesvig-Holsten samt tyske lejesoldater, og de fik fra 1759 deres egen kirke i 'Frederiks Tyske Kirke', opkaldt efter Christian 5.s meget fordrukne oldebarn, Frederik 5. Efter en trist periode som blandt andet kornlager i 1800-tallet blev denne smukke bygning i 1901 til en del af Folkekirken under navnet Christians Kirke, og Vor Frelsers Sogn formindskedes med alle sognebørn nord for Torvegade. De blev nu sognebørn i Christans Kirke.

Blandt de nyrige købmænd på Christianshavn finder vi Niels Brock (1731-1802), som også blev kirkeværge i Vor Frelsers Kirke. Da han døde, testamenterede han sin formue til en handelsskole, der blev opkaldt efter ham; nu hedder den Copenhagen Business College. Niels Brock havde et af de store barokhuse i Strandgade, Brocks Gaard, og ligger sammen med sin kone begravet i Vor Frelsers Kirke i den eneste gravsætning, der har overlevet de seneste to århundreders sanering af gravsteder i kirken.

Efter Englandskrigene, tabet af Norge og statsbankerotten i 1813 blev 1800-tallet præget af stor fattigdom i vores sogn. Derfor ligger Danmarks første børnehave i Amagergade på Christianshavn, for fattigdom sendte kvinderne på arbejde udenfor hjemmene, og til denne børnehave skrev Ingemann og Weyse deres højtelskede morgensange i 1837. Kirkens klokkespil spiller på skift melodierne til disse syv sange hver formiddag kl 10 for at favne denne fortid. Klokkespillet, der er indviet i 1928, bærer også fortællinger om sognet, for mange af klokkerne er skænket af sognebørn med lidt ekstra på kistebunden: Burmeister, Wain, Isenkræmmeren på Torvet, Bageren på Torvet, Borgmester Kaper, malermester Mølgaard blandt andre. 

 I 1883 stiftede en af kirkens præster Understøttelsesforeningen for Christianshavn, hvis formål var - og stadigt er - at understøtte fattige familier. I første omgang med midler til ordentligt konfirmationstøj - det havde en afgørende bestemmelse for voksenlivets retning, hvordan man blev sendt hjemmefra i sit konfirmationstøj. 

I østen stiger solen op
B.S.Ingemanns syv morgensange fra fra 1837 fik allerede i 1838 følgeskab af hans syv aftensange - alle til musik af C.E.F.Weyse

Fattigdom og hårdt slid prægede sognet frem til 1980'erne, hvor det nuværende sogn med sin meget bredt sammensatte menighed - socialt og demografisk - begyndte at tage form. Med flytningen af den danske flåde til Frederikshavn og boligbyggeriet på flådens område, Holmen, der fulgte efter besættelsen af Bådsmandsstrædes Kaserne i begyndelsen af 1970'erne, startede et nyt kapitel for det mere end 300 gamle sogn, der har set rigdom, fattigdom, slavehandel, lejesoldater, flådeslag, kvindefængsel og henrettelser - og ganske almindelige christianshavnere i deres travle, triste og muntre hverdag over århundrederne. 

Kig ind i din kirke - se ud fra dit tårn - og mærk livets cirkelbevægelse. Med en ny salme om det store hus, der ligger midt i sognet 'uberørt af byens travlhed' af digteren Lars Busk Sørensen:

'Slægters fodtrin lyder mod os op igennem glemte år,
danse-lette eller tunge, som de følte deres kår,
når de andagtsfulde kom med deres små til livets Gud,
når de knugede af sorgen bar de kære døde ud.' (Den Danske Salmebog 331)

I dag er sognet et for København folkerigt sogn, der omfatter det gamle Christianshavn, Øst-Amager mellem Amagerbrogade og Prags Boulevard, Holmen og Christiania. Der bor 13.899 mennesker i sognet (pr. 1.1.2015) og ca. 8000 er medlemmer af Folkekirken og sognebørn i Vor Frelsers Sogn.

Sognet er hjemsted for en række markante kulturinstitutioner som Operaen, Nordatlantens Brygge og statslige institutioner som Udenrigsministeriet, Miljøstyrelsen, Forsvarskommandoen og et stort antal undervisningsinstitutioner: Arkitektskolen, Rytmisk Musikkonservatorium, Filmskolen og Teaterskolen.

Menighedsråd
Et sogns forhold ledes af et demokratisk valgt menighedsråd. Læs mere om menighedsrådet her.


Lars Sømod, 2017

Sognegrænser

Sognet gade for gade
A.H.Vedels Plads
Amagerbrogade 5-31
Andreas Bjørns Gade
Arsenalvej

Bodenhoffs Plads
Bohlendachvej
Brobergsgade
Burmeistersgade
Bådsmandsstræde

Christianshavns Kanal
Christianshavns Voldgade
Christmas Møllers Plads

Dalslandsgade
Danneskjold Samsøes Alle
Dronningensgade 55-79 og 50-74

Ekvipagemestervej
Elefanten
Eskadrevej

Fabrikmestervej
Flinterenden

Galionsvej

Halvtolv
H.C. Sneedorfs Alle
Henrik Gernes Plads
Henrik Spansvej
Herjedalsgade
Holmbladsvænge

Judichærs Plads

Kanonbådsvej
Kløvermarksvej
Kongebrovej
Krudtløbsvej
Kuglegårdsvej

Leo Mathisens Vej
Limgården

Markmandsgade
Masteskursvej
Mikkel Vibes Gade

Nerikegade

Orlogsværftvej
Overgaden Neden Vandet 23-53
Overgaden Oven Vandet 40-106

P. Løvenørnsvej
Per Knutzons vej
Philip de Langes Alle
Prags Boulevard (ulige nr.)
Prinsessegade (minus 1-17, 2-26)

Skt. Annæ Gade
Siljansgade
Spanteloftvej
Store Møllevej
Strandgade (minus 1-11, 2-14)

Takkeladsvej
Takkeloftvej
Theodor Christensens Plads
Torvegade (ulige nr.)
Trangravsvej

Uplandsgade

Ved Kløvermarken
Ved Skansen
Ved Sønderport
Ved Volden
Vermlandsgade 1-71, 2-66
Voldboligerne

Wildersgade (minus 1-23, 2-26)
Wilders Plads

NYHEDSBREV




Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag information om gudstjenester, koncerter mm.
  
Klik her for at besøge Rasthofs hjemmeside