Klik her for at komme til forsiden Kirkespir

VOR FRELSERS SOGN

Det var Chr. 4, der i 1618 anlagde Christianshavn. Kongen ønskede en ny bydel, der samtidig kunne være en fæstning mod angreb fra Amager-siden. Bydelen blev derfor anlagt med voldanlæg.  Længe gik det trægt med at opfylde de små-øer og holme, der var her, og siden at få folk til at flytte herud. Det hjalp, at der i 1620 kom en bro (Knippelsbro) og i 1639 boede der så mange, at kongen gjorde Christianshavn til en købstad.

I 1640 kom der en lille, midlertidig kirke til - den lå syd for Vor Frelsers Kirke, på hjørnet af Sct. Annægade og Prinsessegade. I 1680 bad Chr. 5 sin bygmester Lambert von Haven om at opføre en stor kirke, der skulle være den nye bydels permanente kirke. To år senere blev grundstenen lagt til Vor Frelsers Kirke. Det nye sogn fik et opsving omkring 1730 - her begynder den tid, som kaldes den blomstrende periode.

Udenrigshandlen voksede og mange af købmændene havde deres pakhuse på Christianshavn og boede i Strandgade. Mange af dem, der boede i sognet var tysktalende, og de fik fra 1759 deres egen kirke i 'Frederiks Tyske Kirke' - den, vi i dag kender som Christians Kirke. En af de store købmænd på Christianshavn hed Niels Brock (1731-1802). Da han døde testamenterede han sin formue til en handelsskole, der blev opkaldt efter ham. I dag hedder den Copenhagen Business College. Niels Brock havde et af de flotte huse i Strandgade (Brocks Gaard) og ligger sammen med sin kone begravet i Vor Frelsers Kirke (i koret, foran alteret). 1800-tallet var præget af stor fattigdom i store del af sognet - og mange boliger var kun meget usle huse (slum). I 1883 stiftede en af kirkens præster Understøttelsesforeningen for Christianshavn, der hjalp fattige familier.
I dag er sognet et moderne sogn, der omfatter det gamle Christianshavn, en del af Amager, den nye bydel Holmen og Christiania. Der bor 13.899 mennesker i sognet (pr. 1.1.2015).

Sognet er hjemsted for en række markante kulturinstitutioner som Operaen, Nordatlantens Brygge, Orlogsmuseet og statslige institutioner som Udenrigsministeriet, Miljøstyrelsen, Forsvarskommandoen og et stort antal undervisningsinstitutioner: Arkitektskolen, Rytmisk Musikkonservatorium, Filmskolen og Teaterskolen.

Menighedsråd
Et sogns forhold ledes af et demokratisk valgt menighedsråd. Læs mere om menighedsrådet her.

SognegrænserVor Frelsers Sogn (for større billede højreklik på kortet og vælg 'Vis billede')

Sognet gade for gade
A.H.Vedels Plads
Amagerbrogade 5-31
Andreas Bjørns Gade
Arsenalvej

Bodenhoffs Plads
Bohlendachvej
Brobergsgade
Burmeistersgade
Bådsmandsstræde

Christianshavns Kanal
Christianshavns Voldgade
Christmas Møllers Plads

Dalslandsgad
Danneskjold Samsøes Alle
Dronningensgade 55-79 og 50-74

Ekvipagemestervej
Elefanten
Eskadrevej

Fabrikmestervej
Flinterenden

Galionsvej

Halvtolv
H.C. Sneedorfs Alle
Henrik Gernes Plads
Henrik Spansvej
Herjedalsgade
Holmbladsvænge

Judichærs Plads

Kanonbådsvej
Kløvermarksvej
Kongebrovej
Krudtløbsvej
Kuglegårdsvej

Leo Mathisenes vej
Limgården

Markmandsgade
Masteskursvej
Mikkel Vibesgade

Nerikegade

Orlogsværftvej
Overgaden Neden Vandet 23-53
Overgaden Oven Vandet 40-106

P. Løvenørnsvej
Per Knutzons vej
Philip de Langes Alle
Prags Boulevard (ulige nr.)
Prinsessegade (minus 1-17, 2-26)

Skt. Annæ Gade
Siljansgade
Spanteloftvej
Store Møllevej
Strandgade (minus 1-11, 2-14)

Takkeladsvej
Takkeloftvej
Theodor Christensens Plads
Torvegade (ulige nr.)
Trangravsvej

Uplandsgade

Ved Kløvermarken
Ved Skansen
Ved Sønderport
Ved Volden
Vermlandsgade 1-71, 2-66
Voldboligerne

Wildersgade (minus 1-23, 2-26)
Wilders Plads

NYHEDSBREV




Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag information om gudstjenester, koncerter mm.
  
Klik her for at besøge Rasthofs hjemmeside