Klik her for at komme til forsiden Kirkespir

Stanley's Gaard

Det store, rosa palæ ved Christianshavns Kanal har adresse i Store Søndervoldstræde, der løber fra Kanalen mod Stadsgraven. Denne ende af Christianshavn blev først frigivet til bebyggelse i midten af 1700-tallet, og huset med det engelsk klingende navn er opført hurtigt derefter, i 1755. Siden 1917 har palæet været menighedshus; først for Christians Sogn og siden 1998 også for Vor Frelsers Sogn, selvom huset ret beset ligger i Christians Sogn.

Stanley's Gaard
Det rosa palæ helt højre er billedhuggeren Stanley's Gaard, frit beliggende mellem Store og Lille Søndrevoldstræde

Stanley's Gaard er uløseligt knyttet til det sociale arbejde på Christianshavn. Fra husets indvielse som menighedshus i 1917 var der ansat en diakonisse i huset til at arbejde med Christianshavnernes dårlige sundhedsforhold, og indtil for få år siden dannede huset ramme om Menighedsplejens børnehave og legestue som udløber af dette diakonale arbejde. 

I 1928 oprettede kordegnen Hans Christian Kofoed den 'arbejdsstue for unge, ledige mænd' der hurtigt blev til Kofoeds Skole og måtte flytte til større lokaler end Stanley's Gaard. Kirkens Korshær, der er Folkekirkens svar på Frelsens Hær, blev hurtigt efter dannelsen af organisationen knyttet til Stanley's Gaard, hvor Korshærens varmestue 'Fedtekælderen' stadigt har til huse. 


Christianshavn er et spændende sted at promenere, hvis man vil opleve arkitektoniske stilarter fra 400 år spredt tæt op mod hinanden; bydelen har ikke været ramt af store brande, så gadebilledet har udviklet sig langsomt og roligt. Stanley's Gaard er fredet som et af de fineste 1700-talspalæer. 

Menighedsplejen har stadigt til huse i palæet, og holder møder to gange månedligt for alle, der har tid og lyst. Julehjælpsuddeling, indsamlinger til Kirkens Korshær og flere andre organisationer har stadigt sit udgangspunkt i Stanley's Gaard; det er et hus med en stærk, frivillig socialarbejde-historie fra de sidste 100 år, en historie, der er lige så levende i dag som dengang - blot på nye måder.

Husets dagligdag er travl med kontorer for begge sogne, præstekontorer for fire præster, møder i menighedsråd og udvalg, korprøver for Vor Frelsers Kantori og meget mere.

Simon Carl Stanley

Huset grundlægger og første ejer med det engelsk klingende navn var født i Danmark i 1703 af engelske forældre. Engelske købmænd og håndværkere var ikke noget særsyn på Christianshavn i det blomstrende 1700-tal, og flere stednavne som Appleby, Wain, og Wilder fortæller ligesom Stanley's Gaard (med det engelske ejefalds-s) om denne kosmopolitiske tid.

Stanley blev uddannet billedhugger i London og bosatte sig fra 1743 tæt ved Holmen, der blev hans arbejdsplads. Det rigt udstyrede palæ, hvor palladio-facaden minder om palæer i Knightsbridge i London, fortæller om en velstående håndværkerfamilie - man må endda tænke sig, at huset havde en stor baghave, der først i det sene 1800-tal blev bebygget med 'filmskolens hus', der ligger bag Gaarden. 


Palladio-fremspringet i facaden med 'snyde-balkonen' under vinduerne i den store sal 

Stanley's søn, Carl Frederik Stanley, magtede ikke palæet økonomisk og solgte det til Peter Appleby i 1782, og herefter har en række skiftende ejere og beboere sat deres præg på huset indtil 1917. 

Hele to væsentlige kunstmalere har boet på 2.sal: Fra 1850 boede guldaldermaleren Constantin Hansen til leje her med sin familie, og efter ham landskabsmaleren P.C.Skovgaard. Små vignetter af Hansen pryder panelerne i den store sal endnu - stærkt inspireret af romersk udsmykning, som netop arkitektur- og portrætmaleren Hansen havde studeret indgående. Ja, hans mest kendte maleri er vel 'Et Selskab af danske Kunstnere i Rom' fra 1837. På Statens Museum for Kunst hænger et snevejrsbillede dateret 9. januar 1854, som P. C. Skovgaard har malet af udsigten fra vinduerne med Christians Kirkens spir i baggrunden.

/images/Stanleys/Constantin-Hansen-N.-F.-S.-Grundtvig-1862-Det-Nationalhistoriske-Museum-pa-Frederiksborg-Slot-public-domain.jpg
Constantin Hansens portræt af Grundtvig fra 1862 viser en venlig og interesseret ældre mand og ikke den 'oldnordiske åndsfyrste', andre malere fremstillede Grundtvig som. Det hænger på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot

 

 

NYHEDSBREV




Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag information om gudstjenester, koncerter mm.
  
Klik her for at besøge Rasthofs hjemmeside