Klik her for at komme til forsiden Kirkespir


VOR FRELSERS KIRKES SPIRS 260-ÅRSJUBILÆUM

Tirsdag den 28. august 2012



Vores fantastiske, snoede spir er blevet 260 år, og det blev fejret på berhørig vis med festligt klokkespil ved klokkenist Lars Sømod, sang, musik, fortælling og præsentation af en ny bog med fantastiske billeder af tårnet (fotograf Per Henriksen). Jubilæumsprogrammet blev afsluttet med en festlig optræden af Søværnets Tambourkorps på plænen foran kirken.

Per Henriksen og Peter Birch - BogudgivelseBogudgivelse, Per Henriksen og Peter Birch


Jubilæum 260 årSøværnets Tambourkorps og kaffevogn på plænen

Se lidt flere billeder fra dagen her >>

 

TårnetDagens program:

Kl. 13.00-13.30: Klokkespil ved Lars Sømod
                            Varm op med en lille forsmag her >> 

Kl. 13.30 (i kirken):

Præludium: Niels W. Gades festpræludium over ’Lover den Herre’

Velkomst

Fællessalme: DDS 707: Forgæves er vor kraft og kunst

Tårnet som arkitektur, vartegn og forkyndelse

Fællessalme: DDS 9: O, store Gud! Vi love dig

Koret: Vor Frelsers Kirkes klokkesang og ’Jeg ved en blomst’

Præsentation af jubilæumsbogen,
Vor Frelsers Kirkes tårn 260 år, ved Per Henriksen

Leopold Mozart: Morgenen og Aftenen (1759):
Juni, juli, august, september

Fællessalme: DDS 257: Vaj nu, Dannebrog, på voven

Kl. 14.30: Søværnets Tamburkorps spiller ved tårnets fod.

Der kan købes kaffe ved en kaffevogn på kirkepladsen.


Vor Frelsers Spir 260 år

Vægtergangen hviler som tag på den åbne tårnlanterne, der rummer klokkespillet, og herunder er vægterværelset, hvor vægterne boede om natten. Her står nu klokkespillets stokklaver, men også vægternes gamle møbler har stadigt til huse i værelset. Spiret består af en udvendig trappe med fire snoninger, der begynder fra vægtergangen og som derfra løber hele vejen op. På vej mod toppen er man beskyttet af et forgyldt jerngitter. Øverst er den forgyldte globus, hvor den ligeledes forgyldte og fanebærende Kristus-figur skuer ud over byen. Kunstneren bag Manden, som Kristus-figuren hurtigt blev døbt af christianshavnerne, var Jacob Høvinghof. Denne kobbersmed har her frembragt den grimmeste skulptur i byen. Da Manden er beregnet på at ses langt borte fra er proportioner og udtryk voldsomt fortegnede. Spirets dimensioner er anseelige: Der er 90 meter fra kirkepladsen til Kristus-fanen og turen til udsigten tilbagelægges ad 400 trappetrin, de sidste 150 udvendigt rundt om spiret. Jordkuglen på toppen kan rumme 12 voksne mænd og er 2,5 meter i diameter – Kristusfiguren er 3 meter høj. Fra hvert hjørne af tårnet skuer de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes ud over byen. Frederik 5. store kartouche med forgyldninger af initialer og krone er skabt af kobbersmeden Høvinghof.

Laurids de ThurahEn sejlivet historie beretter, at de Thurah begik selvmord ved at springe ud fra tårnet, angiveligt fordi tårnet i modsætning til Frederik V´s ønske var højresnoet. Dette er usandt. Laurids de Thurah døde syv år efter indvielsen af sygdom hjemme i sin seng, forgældet, men også respekteret af sin samtid. Og Frederik V - han var godt tilfreds med det nye vartegn for sin by og for skibsfarten. Tårnet snor i øvrigt højre om som det skal, hvis man skal forsvare det med højre hånd og venstre hvilende på gelænderet. Der er imidlertid andre gode - og sande - historier om spiret. Under englændernes bombardement af København i 1807 blev spiret brugt som sigtepunkt. Det lykkedes dog kun at skyde det ene ben af Kristus-figuren. Og da Flyvevåbnet i 1920´erne og 30´erne holdt til på Kløvermarken på Amager, anvendte de spiret som flyvermærke og var så glade for det, at de lavede en sang om Manden på Spiret. Endelig brugte modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig spiret og tårnet som skjulested for våben og sprængstoffer - uden at den tyske besættelsesmagt nogensinde opdagede det. Siden kirkens genåbning i 2009 er tårnet blevet om muligt endnu mere kendt og populært blandt turister og lokale, og indtægten fra tårnentréen yder et betydeligt bidrag til Amagerbro Provstikasse.

Vor Frelsers Kirkes snoede spir har været et vartegn for Christianshavn og København i 260 år, besøgt og besteget af millioner af københavnere, danskere og turister fra hele verden. Mange gode historier er fortalt om det bemærkelsesværdige bygningsværk - nogle af dem sande - og christianshavnernes stolthed over bygningen er uformindsket efter 260 år.


Manden"Så er jeg nu i Stand ved Fire Kongers Nåde,
de Tre af dem har Gud til Himlen kaldet hjem.
Gud selv den Fjerdes Sag således stedse råde,
at Mand må huske ham, mens To og Tre er fem"
.

Det lille digt, skrevet af politifuldmægtig Matthias Banke, blev 26. april 1750 lagt i tårnets globe. Derpå blev kuglen og Frelsersmanden hejset op i næsten 100 meters højde af en flok matroser, udkommanderet fra Holmens flådestation.
Under ophejsningen sang håndværkerne salmer fra vægtergangen ved spirets fod, københavnerpressen rapporterede dramatisk fra dagens arbejde og festligheder, og arkitekten Lauritz de Thurah noterede sit indtryk fra den store dag i sin dagbog. En rigtig københavnerbegivenhed med andre ord.

Digtet fortæller stadigt, at Vor Frelsers kirke og tårn er en kongelig gave, skænket i en tid, hvor pomp og eventyrlystent byggeri spillede en væsentlig rolle for vore enevældige herskere. Christian 5. skænkede kirken óg orglet, Frederik 4. gav døbefont og alter, Christian 6. satte bygningen af spiret i gang, men hans død i 1746 overlod den endelige færdiggørelse til hans efterfølger, Frederik 5., der indviede tårnet den 28. august 1752. Kongen gik med ministre og følge de 400 trin til tårnets top, og 27 kanoner saluterede fra kirkepladsen.

Efter mere end 250 år som ét af Københavns internationalt berømte vartegn fremstår tårn og spir i fornyet pragt efter den sidste store renovering i 1990´erne. Byen er vokset i tidens løb, men udsigten fra Frelsertårnet er stadig byens bedste - og mest skrækindjagende. Det har altid været betragtet som lidt af en manddomsprøve at stige op og "klappe kuglen". At hele spirkonstruktionen er i egetræ, der kan ryste sig lidt i blæsevejr, bidrager også til at suge i maven, når man står på toppen. Rådhustårnet er 14 meter højere, Danmarks højeste kirketårn på Århus Domkirke er tre meter højere - men ingen tårne i Danmark måler sig i skønhed med Frelsertårnet, når aftensolen får forgyldningerne til at stråle "som en ildtunge". (Thurahs Vitruvius III)

Træets lethed gjorde det muligt at bygge det høje, slanke spir på toppen af vægtergangen, der omkranser spirets fod. Vægtergangen (den ene af tre i København; Vor Frue og Nikolaj kirker har også vægtergange) var brandvagternes natlige udkigsposter frem til 1862, hvor vægterne afløstes af gasbelysning og politi.

Læs mere om tårnet her >>



NYHEDSBREV




Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag information om gudstjenester, koncerter mm.
  
Klik her for at besøge Rasthofs hjemmeside