Klik her for at komme til forsiden Kirkespir

Kom på skattejagt i Vor Frelsers Kirke!





Vor Frelsers Kirke lancerer nu et helt nyt formidlingsmateriale om kirken — et spil, som kombinerer analoge og digitale materialer, nemlig en skattejagt i kirken, hvor børnene både ved hjælp af tablets, gammeldags kort, puslespil, lommelygte og blyanter skal finde poster og løse opgaver.
Skattejagten bringer børnene rundt til nogle af kirkens vigtigste knudepunktet, fra alter og døbefont til orgel og prædikestol, og på turen får børnene dermed fortalt, hvad en kirke er for en størrelse, hvad der foregår i en kirke i al almindelighed og i Vor Frelsers Kirke i særdeleshed.

Materialet er involverende, baseret på samarbejde og sjovt og spændende. Skattejagten er primært målrettet 3.-4. klasse og kan bruges tværfagligt i fag som kristendomskundskab, dansk, historie og musik, men andre grupper børn er også velkomne.

Børnene skal i op til fem hold finde otte poster i kirken og svare på de spørgsmål, som hver post indeholder. Når de har været hele turen igennem, får børnene de rigtige svar, men der er som sådan ingen vindere — alle får en lille "skat" til sidst, og når man ikke at løse alle opgaver, sker der ikke noget ved det.

Der afsættes ca. 1 time til skattejagten, og som udgangspunkt kan man bestille tid i tidsrummet 9-11 tirsdag til fredag. 


For nærmere information og bookning af tid, kontakt:

Lene Trap-Lind
Kirke- og kulturmedarbejder
Email: let ved km prik dk
Mobil: 29.77.03.90

NYHEDSBREV




Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag information om gudstjenester, koncerter mm.
  
Klik her for at besøge Rasthofs hjemmeside