Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kulturnat 15. oktober i Vor Frelsers Kirke

Kulturnat 15. oktober i Vor Frelsers Kirke
Udgivet af Karoline Nyborg, tor d. 7. okt 2021, kl. 13:45
Nyheder

Kom og oplev Vor Frelsers Kirke og Tårnet på Kulturnatten. Som barn kan man deltage i elefant-quizzen og vinde præmier imens orgelet spiller. Tårnet har åbent for opdagelse - og som noget særligt, kan man få lov at se kirkens loftsrum.  


Vor Frelsers Kirke i elefantens tegn
 
Børn kan deltage i elefant-quizzen, vinde flotte præmier og i kreaværkstedet, kan de lave deres helt egen elefantorden med pap, bånd og glimmer. Og så vil kirkens organist i løbet af aftenen spille på elefantorglet og i kirkerummet på det nye flygel, – måske man vil man kunne høre "En elefant kom marcherende" og "Elefantens vuggevise".

Kirken er åben fra 18-22.  


Besøg kirketårnet 
by night 
På denne aften får du som noget helt særligt mulighed for at besøge tårnet efter mørkets frembrud og samtidig besøge kirkeloftet, hvor scener til filmen "Drengene fra Sankt Petri" er optaget. På denne aften kan du tage de 400 trin som Frederik den V gjorde ved tårnets indvielse i 1752.  Så kom og ”se din by fra tårnets top” som Gasolin synger. 

Kirketårnet har åbent fra 18-00. Adgang til tårnet med kulturpas, som sælges i tårnet. Der skal bookes billetter via billetto her


Deltag i begivenheden på Facebook og besøg Kulturnattens hjemmeside for mere information.