Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Grundtvig - Ligestillingens mand

Dato
Tirsdag d. 15. marts 2022, Kl. 14:00 til kl. 16:00
Sted
Stanley's Gaard, Store Søndervoldstræde 2, 1419 København K

Grundtvig talte kvindernes sag - i forhold til det borgerlige liv, til individ og fællesskab og til kristendommen. I Folketinget kæmpede han for kvindernes stemmeret og ret til at varetage samtlige erhverv, og også i hans teologiske forståelse havde det kvindelige sin plads. Samtidig kan man ikke komme uden om spørgsmålet: Havde Grundtvig kunnet klare en MeToo-tid? Og fastholder hans syn på det kvindelige kvinden i stereotyper?

Foredragsholder, kursusleder og kreativ performer Else Mathiassen leder os denne eftermiddag ind i Grundtvigs kvinde- og samfundssyn. Med foredraget lægges der op til samtale om, hvad samtiden kunne lære af Grundtvigs tanker – og om han selv med samtidens øjne kan ses som en progressiv tænker.