
Vi hilser foråret velkomment med sang – og tro mod temaet i forårets arrangementer samles vi denne eftermiddag om sange skrevet af kvinder, om kvinder eller til kvinder. Bag flyglet er pianist og komponist Julian Svejgaard, hvis musikalske hjerte særligt banker for jazz og folkemusik. Med kyndig hånd og velklang vil han lede os gennem et udvalg af sange, som på hver sin måde betoner kvindernes markante – om end til tider oversete – plads i musikken og sangskatten.
Alle arrangementer (udflugter undtaget) finder sted i Stanley's Gaard, St. Søndervoldstræde 2, 1. sal. Der er elevator til foredragslokalet.
Deltagelse koster 30 kr., som går til Menighedsplejens arbejde. Hvor intet andet er angivet, betales der kontant eller med Mobile Pay på dagen. Forudgående tilmelding (billetkøb) kun ifm. sommerudflugten.
Menighedsplejen på Christianshavn er et samarbejde mellem Christians Kirke og Vor Frelsers Kirke. Læs mere på kirkernes hjemmesider: