
Forårssæsonen i Menighedsplejen på Christianshavn rundes traditionen tro af med en sommerudflugt. Denne gang går turen til Jægerspris Slot, hvor vi blandt andet skal høre om Grevinde Danners store arbejde for udsatte børn. På turen besøger vi desuden en kirke eller to, og der vil være frokost samt kaffe/kage undervejs. Bussen afgår uden for Christians Kirke kl. 9 – hjemkomst samme sted kl. ca. 17. Pris for deltagelse er 175 kr., og billetter kan købes ifm. sangeftermiddagen d. 11. april og derefter på Vor Frelsers Kirkes kirkekontor. Bemærk, at der er begrænsede pladser.
Alle arrangementer (udflugter undtaget) finder sted i Stanley's Gaard, St. Søndervoldstræde 2, 1. sal. Der er elevator til foredragslokalet.
Deltagelse koster 30 kr., som går til Menighedsplejens arbejde. Hvor intet andet er angivet, betales der kontant eller med Mobile Pay på dagen. Forudgående tilmelding (billetkøb) kun ifm. sommerudflugten.
Menighedsplejen på Christianshavn er et samarbejde mellem Christians Kirke og Vor Frelsers Kirke. Læs mere på kirkernes hjemmesider: