
Bo Lidegaard: Hvem har magten? Og hvor meget af den har de?
- Magtens autonomi i et parlamentarisk demokrati som det danske
Josefine Klougart: Hvem ejer fortællingerne?
- Retten til fortællinger, kunstnerens magt og om kunstens autonomi.
___
På sommerhøjskolens anden dag møder vi først tidl. chefredaktør for Politiken Bo Lidegaard og efter frokost forfatter Josefine Klougart.
Bo Lidegaard har virket som embedsmand i Udenrigs- og Statsministeriet og været chefredaktør for Politiken. Desuden har han udgivet en lang række storsælgende bøger, bl.a. En fortælling om Danmark i det 20. århundrede (2011 og 2013), Landsmænd, de danske jøders flugt i oktober 1943 (2013), Danmark i krig (2018), og Uden mandat. En biografi om Henrik Kauffmann (2020). I 2021 udkom Jens Otto Krag I-II, en revideret, opdateret og versioneret udgave af tobinds-biografien fra 2001 og 2002 – nu samlet i ét bind. For sit forfatterskab har Bo Lidegaard modtaget danske såvel som udenlandske udmærkelser og priser.
Josefine Klougart er en af de mest markante stemmer i nordisk samtidslitteratur, hun er oversat til 12 sprog og nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris to gange. Alt dette kunne du få (2021), en poetisk slægts- og naturroman, er hendes 6. roman. Josefine Klougart har læst kunsthistorie og litteraturhistorie på Århus Universitet og var elev på Forfatterskolen 2008-2010. I 2017 var hun gæsteprofessor i verdenslitteratur på universitetet i Bern.
10.00: Velkomst
10.15: Bo Lidegaard: Magt og mennesker
11.00: Kaffepause
11.15: Foredrag fortsat/ spørgsmål
12.00: Frokost
13.00: Josefine Klougart: Hvem ejer fortællingerne?
13.45: Kaffepause
14.00: Foredrag fortsat/ spørgsmål
14.45: Tak for i dag!
___
Temaet for sommerhøjskolen på Christianshavn er i år: "Magt og mennesker".
Magt findes overalt, hvor mennesker lever. Magt findes i private relationer, i arbejdslivet og i forholdet mellem statsmagter og befolkninger.Mød fem spændende foredragsholdere, når vi sammen undersøger magtens mange ansigter på årets højskoledage.
Billetprisen for alle dage inkl. forplejning er: 500,- kr. Alle pladser på sommerhøjskolen er booket. Ønsker du at blive skrevet på ventelisten til ledige pladser ved evt. afbud så kontakt sognepræst Marlene Lindsten.
Højskoledagene afholdes i: Stanleys Gaard, Store Søndervoldstræde 2, 1. sal, 1419 København K.
Vi glæder os til at se dig!