
Skriveværksted v/ Roberta Montanari - HØST
Det er tid til at høste årets frugter. Hvad vælger du at høste, og hvad vælger du at lade ligge? Høsten er en tid, hvor vi kan dele høstens overskud med andre og udtrykke taknemmelighed over livets gaver. Vi skriver om taknemmelighed og gavmildhed. Og om de valg, høsten indebærer.
”Jeg skriver for at forstå, såvel som for at blive forstået,” skriver forfatteren Elie Wiesel. Det samme sker i refleksionsskrivning, hvor du bliver guidet til at skrive intuitivt og associerende ud fra dine egne erfaringer. Vi går på opdagelse i sproget og afprøver simple skriveøvelser ud fra aftenens tema. Du behøver ingen skriveerfaring og deler blot det, du har lyst til. Kan du tænke og føle det, kan du skrive det.
Max. 12 deltagere. Medbring dit eget yndlingsskrivegrej. Tilmelding til smo@km.dk.