
Skriveværksted v/ Roberta Montanari
Vi skriver ud fra temaet “Mirakler og modtagelighed.”
Vi går på opdagelse i sproget og afprøver skriveøvelser ud fra aftenens tema. Med simple teknikker bliver du guidet til at skrive intuitivt og associerende ud fra dine egne erfaringer.
Vi er nået til Mariæ bebudelse i kirkeåret. I Mariæ bebudelse fortæller ærkeenglen Gabriel jomfru Maria, at hun er gravid og skal føde Jesus. Miraklet i, at en jomfru venter barn, er indlysende. Vi kredser om emnet modtagelighed, mirakler og overgivelse. Hvordan tager vi imod, bliver taget imod eller overgiver os til noget større? Kom og skriv om et stort eller lille mirakel, du har oplevet i dit liv.
Du behøver ingen skriveerfaring og deler kun det, du har lyst til. Kan du tænke og føle det, kan du skrive det.
Medbring dit eget yndlingsskrivegrej.
Deltagelse er gratis, men der er et begrænset antal pladser.
Tilmelding til sognepræst Susanne Møller Olsen: smo@km.dk
Kl. 20.00: Skriveværksted
Kl. 21.30: Nadverandagt
kl. 22.45: Fælles aftenbøn
Kl. 23.00: Natkirken lukker