Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Sommerklokkekoncert med Peter Langberg

Dato
Lørdag d. 15. august 2020, kl. 15:00

Traditionen tro gæster en række klokkenister fra både ind- og udland Vor Frelsers Kirkes tårn for at deltage i den årlige klokkespilsfestival, der løber af stablen i juli og august. Koncerten høres bedst fra kanalen eller voldanlægget. Programmet kan fåes i tårnsalget på dagen. 

Stadsklokkenist Peter Langberg fra Aarhus Rådhus giver denne lørdag koncert på kirkens store koncertklokkespil. 

Peter Langberg grundlagde i 1979 Løgumkloster Kirkemusikskole, som siden august 1982 har været en folkekirkelig institution under Kirkeministeriet. Han var rektor for skolen i 30 år fra 1979 til 2009 og fungerer stadig som timelærer ved skolen på klokkenistuddannelsen med fagene musikteori og orgel. Peter Langberg har indspillet musik, komponeret samt udgivet artikler og bøger.

Fri entré.