Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Sommerkoncert med Giorgio Parolini, Italien

Dato
Tirsdag d. 3. august 2021, Kl. 20:00 til kl. 21:00
Sted
Vor Frelsers Kirke, Sankt Annæ Gade 29, 1416 København K
Medvirkende
Giorgio Parolini, Italien

Siden Parolino i 1992 vandt Den Venetianske Internationale Orgelkonkurrence har han haft en omfattende karriere som koncertorganist i hele verden, og som orgellærer på Marenzio-konservatoriet i Brescia. Parolino er desuden tidligere domorganist ved katedralen i Monza og tidligere titulær-organist ved Sant’Eufemia Basilikaen i Milano.

Ved aftenens koncert på det store orgel i Vor Frelsers Kirke spiller vores italienske gæst musik fra fem århundreder, startende med en Bergamasca af Schmidt fra 1500-tallet og sluttende med en suite over salmen "Lover den Herre" af den nutidige italienske komponist Grimoaldo Macchia. Indimellem tager Parolino os med til både Bachs Leipzig i 1700-tallet, Wagners Tyskland i 1800-tallet og Duprés Paris i 1900-tallet. 

Orglet er et af verdens ældste musikinstrumenter, så repertoiret er både meget gammelt og helt nyt.

Fri entré.