
I november 1943 flygtede christianshavnerdrengen Kurt Franch fra den hverdag, han kendte, til Sverige. Hør ham fortælle om flugten, tiden som flygtning og hjemkomsten til Christianshavn og Prinsessegades Skole.
Foredraget er arrangeret af Menighedsplejen på Christianshavn og er det første arrangement under temaet "Anden Verdenskrig på Christianshavn".
Ud over den personlige beretning bliver der også lejlighed til at høre mere om Christianshavns vilkår under de dramatiske besættelsesår, og der vil som altid være tid til en kop kaffe og en god snak.
Foredraget finder sted i menighedshuset Stanley's Gaard, St. Søndervoldstræde 2, 1. sal. Deltagelse koster 30 kr., som går til Menighedsplejens sociale arbejde.
Menighedsplejen er et samarbejde mellem Christians Kirke og Vor Frelsers Kirke.
Foto: B&W efter bombardementet i januar 1943. Christianshavns Lokalhistoriske Arkiv.