Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Foredrag med Kirsten Thorup

Dato
Torsdag d. 10. juni 2021, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Sted
Stanley's Gaard, Store Søndervoldstræde 2, 1419 København K

Kirsten Thorup vil i samtale med kulturmedarbejder Lene Trap-Lind fortælle om sin seneste bog, "Indtil vanvid, indtil døden" som en del af Menighedsplejens program, der i år har "Christianshavn og 2. verdenskrig" som tema.

Foredraget afholdes i samarbejde med Christianshavns Bibliotek og som en del af Christianshavns Bogfestival.

Man skal booke billet til foredraget. Max 2 personer pr. næse. Der er få billetter til rådighed. Vi forventer at åbne for booking fredag d. 28. maj her på siden.

Dørene åbnes kl. 18.30, og der skal fremvises billet og gyldigt corona-pas ved indgangen.

Tjek www.christianskirke.dkhttps://bibliotek.kk.dk/christianshavns-bogfestival-2021www.vorfrelserskirke.dk

Det koster 30,- at deltage. Pengene går til Menighedsplejens arbejde. Der kan betales kontant eller på MobilePay 469386.
Der er elevator til mødesalen.


Om bogen:
“Indtil vanvid, indtil døden” er Kirsten Thorups besættende roman, der foregår i München under 2. Verdenskrig. 

Vi er i 1942 på et overfyldt tog, der bevæger sig ned gennem Nazityskland. Én af passagererne er den unge danske kvinde Harriet, som har efterladt sine to små børn på et børnehjem i Ålsgårde og nu er på vej til München. Kvinden er i sorg over at have mistet sin mand, Gerhard, der har tjent i det tyske Luftwaffe. I den bayerske hovedstad indkvarterer Harriet sig hos sin mands tyske officerskollega Klaus og dennes danske hustru Gudrun. Ægteparret tilhører den nazistiske overklasse og bor i en pragtvilla, men virkeligheden og den til tider grusomme hverdag trænger sig på. Og snart begynder også villaens fornemme kulisser at slå revner og en grusom sandhed træder frem. 

Indtil vanvid, indtil døden er en roman om kærlighedens og krigens galskab, og et portræt af en kvinde, som er loyal mod sin afdøde mand, der har kæmpet på tysk side. Det er også en historie om en kvinde, der insisterer på at forholde sig neutralt til nazismen, men kommer i splid med sig selv i konfrontationen med volden og angsten, der infiltrerer "den indre front": alt det, der foregår på hjemmefronten.

Foto: Sofie Amalie Klougart, 2020