Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Besættelsestidens Christianshavn v/ Dines Bogø

Dato
Tirsdag d. 12. oktober 2021, Kl. 14:00 til kl. 16:00
Sted
Stanley's Gaard, Store Søndervoldstræde 2, 1419 København K
Pris
30,-

Historiker, forfatter og foredragsholder Dines Bogø vil denne eftermiddag tage os med tilbage til besættelsestidens Christianshavn. Hør fx om modstandslederen i Torvegade – en nonne og britisk agent, som var leder for flere grupper og ofte blev bedt om hjælp ved aktioner af modstandsgruppen Holger Danske. 

Dines Bogø vil også komme omkring RAF-angrebet på B&W i 1943, kampene ved nogle af de mange kaserner i området samt Amagers rolle i forbindelse med Retsopgøret. 

Tillader tiden det, vil der komme et par ekstra vinkler fx om de modstandskompagnier, der blev oprettet på Christianshavn.

Foredraget er arrangeret af Menighedsplejen på Christianshavn. 

Det koster 30,- at deltage. Pengene går til Menighedsplejens arbejde. Der kan betales kontant eller på MobilePay 469386.