Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Nordiske sange

Dato
Søndag d. 30. januar 2022, Kl. 15:00 til kl. 16:00
Sted
Vor Frelsers Kirke

Svenske, danske og norske sange fra omkring år 1900 

– Musik i en brydningstid

Ulla Ricklander, svensk mezzosopran, Christian Damsgaard, dansk tenor og Cathrine Penderup, dansk pianist, alle tre bosiddende i Danmark, opfører et dansk/svensk/norsk program med sange af komponister som Ture Rangstrøm (1884-1947), Wilhelm Stenhammar (1871-1927), Hugo Alfvén (1872-1960), P. E. Lange-Müller (1850-1926), Roger Henrichsen (1876-1926) og Agathe Backer Grøndahl (1847-1907), som umiddelbart efter koncerten skal indspilles og udgives digitalt.

Det er nogle af vores favoritsange indenfor det skandinaviske romantiske sangrepertoire med Ture Rangstrøm og Roger Henrichsen som afstikkere ind i modernismen. Mange af disse komponister er ikke så kendte i offentligheden, som vi synes de og deres musik fortjener, så det vil vi gerne råde bod på med denne udgivelse. Derudover synes vi, at disse komponister supplerer hinanden godt indenfor den nordiske musiks udvikling fra ca. 1870-1930.

I 2019 udgav Ulla Ricklander og Cathrine Penderup en CD, ”Nordic Songs” på Danacord i Danmark, som fik gode anmeldelser:

”All these songs are wonderfully performed by Ulla Ricklander and Cathrine Penderup”,”The program is imaginative and varied”. John France, MusicWebInternational.