Litteraturkreds

Foto: Lene Trap-Lind

 

Hvert år arrangerer Vor Frelsers Kirke en litteraturkreds v/ sognepræst Finn Damgaard, hvor vi skal læse fire bøger under et fælles tema. Vi mødes i alt fire gange i Stanley's Gaard og taler om bøgerne.

Deltagelse i litteraturkredsen er gratis, men der er begrænset antal pladser, så tilmelding er nødvendig.

Litteraturkredsen begynder om efteråret og løber til hen over foråret, og på programmet har bl.a. været Karl Ove Knausgårds forfatterskab (2018-19) og ny nordisk litteratur om sorg (2019-20)

Litteraturkreds 2020-21 / 
Kød på ordet – de fire nytestamentlige evangelier læst som litteratur​

De fire nytestamentlige evangelier – Markusevangeliet, Matthæusevangeliet, Lukasevangeliet og Johannesevangeliet – læst som litteratur er temaet for dette års litteraturkreds.

Nogle værker kender vi så godt, at det kan synes næsten umuligt at læse dem på ny. Andre værker kender vi knapt nok, selvom de tilhører verdenslitteraturhistoriens klassikere. Uanset hvordan man nu har det med de fire nytestamentlige evangelier, så er denne litteraturkreds en mulighed for at dykke ned i dem og undersøge dem som litteratur. Det vil sige: Vi læser dem, som vi ville læse ethvert andet skønlitterært værk: Hvilken genre tilhører evangelierne,  og hvad kan vi forvente os af den genre? Hvordan er de opbygget, og hvad er plottet? Hvordan bliver hovedpersonerne og miljøet omkring dem skildret? Og hvad er egentlig budskabet?

Efterhånden som vi læser os igennem de fire evangelier skal vi også undersøge forskellene imellem dem – og sådan rent subjektivt: Hvilket evangelium synes vi hver især bedst om? Hovedpersonen selv, Jesus, skrev jo ikke en linje. Han var formentlig analfabet, selvom det selvfølgelig ikke kan udelukkes, at hans dagbøger en dag dukker op af Egyptens sand.

De, der skrev evangelierne, er sidenhen blevet kaldt Markus, Matthæus, Lukas og Johannes, men i udgangspunktet var evangelierne anonyme. Vi ved altså ikke, hvem der har skrevet evangelierne, og de blev også først til en generation eller to efter Jesus’ død, så forfatterne har ikke selv mødt Jesus. 

 

Som altid vil litteraturkredsen først og fremmest være en kreds, hvor vi deler vores læseoplevelser – deler, hvordan vi har læst evangelierne, hvad der har rørt os, eller hvad vi ikke kan genkende – og er nysgerrige på, hvordan andre har læst det samme, som vi selv har læst.

Der vil være god tid til forinden at få læst de enkelte evangelier. Vi mødes den første onsdag hver anden måned efter følgende plan: 

Onsdag den 4. november 2020

Markusevangeliet: Det gode (og en lille smule hemmelige) budskab om Guds søn

Onsdag den 6. januar 2021

Matthæusevangeliet: Profetien der gik i opfyldelse

Onsdag den 3. marts 2021

Lukasevangeliet: En følgesvend på vejen

Onsdag den 5. maj 2021

Johannesevangeliet: Dengang der kom kød på ordet

Det foregår kl. 19.30-21 i Stanley's Gaard, St. Søndervoldstræde 2, 1. sal, 1419 Kbh K. 

 

Deltagelse i litteraturkredsen er gratis, men der er begrænset antal pladser, for der skal være god mulighed for, at vi kan dele vores læseoplevelser med hinanden og diskutere de enkelte evangelier.

For tilmelding og spørgsmål, kontakt sognepræst Finn Damgaard (fd@km.dk / 4230 2550).

 

Oversættelser

Der findes flere gode oversættelser af de nytestamentlige evangelier til dansk – læs gerne nogle forskellige. Mest oplagt er selvfølgelig Den autoriserede Bibeloversættelse fra 1992, men kig også gerne i Det nye Testamente på nudansk i Den Nye Aftale fra 2012, der genbruges i Bibelen 2020. Man er også velkommen til at bruge Den gamle autoriserede Bibeloversættelse fra 1948. Hvis man er interesseret i en udgave med nogle nyttige noter/kommentarer, kan man bruge Studiebibelen fra 2015, redigeret af Bodil Ejrnæs, Geert Hallbäck og Hans Jørgen Lundager Jensen.

 

Markusevangeliet eller ”Det gode (og en lille smule hemmelige) budskab om Guds søn”

Markusevangeliet regnes for det ældste af de fire nytestamentlige evangelier. Forfatteren er dermed den første, der har skrevet om Jesus’ liv, og altså den første, der tillægger Jesus’ jordiske liv en så stor betydning, at det skal fastholdes på skrift. I Paulus’ breve, som er skrevet et godt stykke tid før Markusevangeliet, finder man ikke den samme interesse for Jesus som person. 

Forfatteren til Markusevangeliet er dermed også den første til at kalde beretningen om Jesus for ”evangelium”, der på græsk betyder ”det gode budskab”. Mens vi altså i dag regner ”et evangelium” for en genre i sig selv, så har det altså ikke altid været sådan. 

I modsætning til de senere evangelier indeholder Markusevangeliet hverken en fødselsberetning eller fortællinger om disciplenes møde med Jesus efter opstandelsen, og så er Jesus’ sande identitet tilsyneladende en hemmelighed.
 

Matthæusevangeliet eller ”Profetien der gik i opfyldelse”

Matthæusevangeliet står først i Det Nye Testamente, formentlig fordi det har været det mest populære evangelium i oldkirken, men det blev skrevet efter Markusevangeliet, formentlig engang i 90’erne (mens Markusevangeliet formentlig er fra begyndelsen af 70’erne). Forfatteren har tydeligvis kendt Markusevangeliet. Han genbruger meget af det samme stof og følger også Markusevangeliets opbygning, men han supplerer også sit eget evangelium med andet materiale, hvoraf det mest kendte er Bjergprædikenen, hvor Jesus genfortolker Moseloven. Matthæusevangeliet lægger i det hele taget stor vægt på den jødiske tradition, og at de gammeltestamentlige profetier nu er gået i opfyldelse med Jesus.
 

Lukasevangeliet eller ”En følgesvend på Vejen”

Forfatteren til Lukasevangeliet har skrevet to bøger i Det Nye Testamente, udover Lukasevangeliet også Apostlenes Gerninger. Begge bøger er henvendt til en ”højtæret Theofilus”, sådan som man kan læse i indledningen til begge skrifter. Forfatteren genbruger også stof fra Markusevangeliet, men laver sin egen struktur, der centrerer sig om Jesus’ vej til Jerusalem. ”Vejen” er i det hele taget en central kategori for forfatteren, der også kalder kristendommen for ”Vejen” i Apostlenes Gerninger.

Det er i Lukasevangeliet, at man finder de vel nok allermest kendte lignelser, eksempelvis lignelserne om den barmhjertige samaritaner og den fortabte søn, og så er det også i Lukasevangeliet, at man finder juleevangeliet.
 

Johannesevangeliet eller ”Dengang der kom kød på ordet”

Johannesevangeliet er sammen med Lukasevangeliet det yngste af de fire nytestamentlige evangelier, begge skrevet formentlig i begyndelsen af det 2. århundrede. Særlig kendt er evangeliets prolog om Ordet, der blev kød, og så udmærker evangeliet sig ved at fremhæve en discipel, som vi ikke kender fra de øvrige nytestamentlige evangelier, nemlig ”den discipel som Jesus elskede” eller ”yndlingsdisciplen”. Han beskrives som den, der står Jesus særligt nær, en rolle som disciplen Peter ellers synes at have i de andre evangelier, ja ifølge Johannesevangeliet er yndlingsdisciplen ligefrem ham ”som vidner om dette, og som har skrevet dette” (Joh 21,24), dvs. forfatteren til Johannesevangeliet. Det er næppe historisk korrekt, men derfor kan det jo stadig være en god historie.