Arkitekten

Lauritz de Thurah (1706-1759) var arkitekten, der både tegnede spiret, fik det godkendt og betalt hos kongen, og gennemførte sit største bygningsværk her. Thurah var inspireret af universitetskapellet ved St. Ivo i Rom, hvor Borrominis renæssancetårn netop også er en udvendig sneglegang. Men hvor Borromini konstruerede i sandsten, der på grund af sin tyngde ikke kunne bygges så højt, besluttede Thura at konstruere en træpyramide på toppen af det tårn, der siden kirkens opførelse i 1698 havde trængt til et spir.

Det færdige tårn blev Thurahs største mesterværk og samtidig et arkitektonisk kunstværk, som kun en kompromisløs og moden arkitekt kunne frembringe. Thurah havde på dannelsesrejse til Rom set St. Ivos sneglegang i sin ungdom, han havde skrevet på den store danske Vitruvius (atlas over kongelige bygninger i Danmark), han havde tegnet mange store bygningsværker i senbarokken. Men Vor Frelsers spir blev hans hovedværk, der endnu holder hans navn og arbejde levende. Filminstruktøren Niels Vest har i 1997 skabt den prisbelønnede dokumentarfilm "Himmelstigen", som beskriver de Thurahs liv og arbejde med tårnets bygning. Se mere på http://www.vestfilm.dk/himmelstigen/himmelstigen.html

"Så er jeg nu i Stand ved Fire Kongers Nåde,
de Tre af dem har Gud til Himlen kaldet Hjem.
Gud selv den Fjerdes Sag således stedse råde,
at Mand må huske ham, mens To og Tre er Fem".

Det lille digt, skrevet af politifuldmægtig Matthias Banke, blev 26. april 1750 lagt i tårnets globe. Derpå blev kuglen og Frelsersmanden hejset op i næsten 100 meters højde af en flok matroser, udkommanderet fra Holmens flådestation.

 Under ophejsningen sang håndværkerne salmer fra vægtergangen ved spirets fod, københavnerpressen rapporterede dramatisk fra dagens arbejde og festligheder, og arkitekten Lauritz de Thurah noterede sit indtryk fra den store dag i sin dagbog. En rigtig

københavnerbegivenhed med andre ord.

Digtet fortæller stadigt, at Vor Frelsers kirke og tårn er en kongelig gave, skænket i en tid, hvor pomp og eventyrlystent byggeri spillede en væsentlig rolle for vore enevældige herskere. Christian 5. skænkede kirken óg orglet, Frederik 4. gav døbefont og alter, Christians 6. satte bygningen af spiret i gang, men hans død i 1746 overlod den endelige færdiggørelse til hans efterfølger, Frederik 5., der inviede tårnet 28. august 1752. Kongen gik med ministre og følge de 400 trin til tårnets top, og 27 kanoner saluterede fra kirkepladsen.

Efter mere end 250 år som ét af Københavns internationalt berømte vartegn fremstår tårn og spir i fornyet pragt efter den sidste store renovering i 1990´erne. Byen er vokset i tidens løb, men udsigten fra Frelsertårnet er stadig byens bedste - og mest skrækindjagende. Det har altid været betragtet som lidt af en manddomsprøve at stige op og "klappe kuglen". At hele spirkonstruktionen er i egetræ, der kan ryste sig lidt i blæsevejr, bidrager også til at suge i maven, når man står på toppen. Rådhustårnet er 14 meter højere, Danmarks højeste kirketårn på Århus Domkirke er 3 meter højere - men ingen tårne i Danmark måler sig i skønhed med Frelsertårnet, når aftensolen får forgyldningerne til at stråle "som en ildtunge". (Thurahs Vitruvius III)

 

Ophavsret: