Joannahuset

Tegning af Stanleys Gaard

Illustration: Joannahuset

I august 2020 åbnede Danmarks første krisecenter for børn og unge på øverste etage i Stanley's Gaard på initiativ af Jette Wilhelmsen, som er uddannet socialrådgiver, lektor i socialt arbejde og har undervist på socialrådgiveruddannelsen i København. Jette Wilhelmsen er leder af Joannahuset.

Joannahuset er et sted for børn og unge under 18 år, hvor de 24 timer i døgnet året rundt kan komme og få omsorg, rådgivning og husly. Joannahuset er ikke en døgninstitution, hvor man flytter ind, men man kan overnatte en enkelt nat eller to.

Foreningen Joannahuset, som står bag huset, er en privat non-profit-forening, som blev stiftet af Jette Wilhelmsen den 3. oktober 2017 med det formål at etablere et landsdækkende børne- og ungekrisecenter.

Joannahuset har fået sit navn fra Kim Larsens sang “Joanna”, for huset skal være et sted, ”hvor man ikke bare skal passe sig selv”. Huset giver rammer for udsatte børn og unge, så de ikke er overladt til sig selv. 

Er du under 18 år, kan du komme forbi eller ringe til huset døgnet rundt.

Kontakt:

Joannahuset

St. Søndervoldsstræde 2, 2. sal.

Telefon: 25 75 75 58

E-mail: kontakt@joannahuset.dk

Administration: 22 29 00 92

Du kan læse et interview med Jette Wilhelmsen i Vor Frelsers Kirkes kirkeblad fra efteråret 2020 ved at klikke her.