Restaurering 1991-1996

Restaureringen af Vor Frelsers Kirkes spir varede seks år, fra december 1991 til det sidste blev færdigt i efteråret 1997. Spiret blev dog allerede genindviet søndag d. 17. marts 1996 af Prins Joachim, der, ligesom hans forfader Frederik 5., gik de 400 trin, der er fra jord til fane. En begejstret folkemængde fulgte sammen med 300 duer og 1000 balloner den danske prins op ad spiret. Dagen efter åbnede spiret for offentligheden, som i det følgende år dog måtte affinde sig med, at spiret af og til var lukket, når de sidste arbejdsopgaver skulle udføres.

I de seks år, der var gået, havde christianshavnerne savnet deres vartegn: Vor Frelsers Kirkes spir med Manden på toppen, men som erstatning havde "byens højeste juletræ", som biskoppen kaldte det, prydet spiret i 1993 og 1994: Fra første søndag i advent til efter nytår og fra sidst på eftermiddagen til klokken et om natten samt i de mørke morgentimer tændtes træstjernen med lys øverst oppe på toppen sammen med lyskæden på spiraltrappen. Lyset fra tårn og spir var med til gøre ventetiden lidt kortere for de utålmodige.

Den store restaurering begyndte i foråret 1992. Den omfattede en fuldstændig fornyelse af kobberbeklædningen på hele spiret og på tårnets lanterne ned til murkronen. Udover at forbedre visse detaljer, så som hjørnesamlinger og overlægdimensioner så tårnet holder bedre, blev den nye beklædning lavet som en tro kopi af den gamle. Der blev brugt 0,8 mm kobberplader, der blev fastgjort med særlige kobbersøm.

Nyforgyldning af nicher, gesimser m.m. blev også lavet som en eksakt kopi af den gamle forgyldning. Gelænderet i massivt kobber blev istandsat og nyforgyldt ligesom gitrene i tårnlanternen og gitteret ved vægtergangen.

I spirets top var der rådskader, hvilket betød, at der blev indsat helt nyt fyrretræ i en højde af 4,5 meter omkring bærestangen for globus og Kristusfigur, for skalke, hovedgesims og trappe i dette område. I spiraltrappen var der tømmersvamp, hvilket betød, at samtlige trin enten blev udluset og kantbearbejdet til genbrug eller fuldstændig fornyet.

Hovedgesimsen blev også eftergået og delvist fornyet. Der blev endvidere etableret en usynlig gennemgående luftspalte for udluftning af spiret. I tårnlanternen blev tempelkonstruktion og stolper flere steder fornyet efter rådskader sammen med gemsimsprofiler og vinduesindfatninger, der alle blev bearbejdet ved håndhugning. Den nye bræddebeklædning, der består af Douglasfyr fra Silkeborg, blev udført som 5/4" x 6" brædder, sømmet med kobbersøm. Overfladeimprænering blev overalt udført med Boracol-middel.

De dekorative detaljer - fx pilasterkapitæler, indfatningsdekorationer og Lucifterhoveder, der før bestod af udbanket kobber på træ - er nu støbt i silicium/bronze på en gipsafstøbning. Endelig blev evangelisterne på hovedgesimsen sammen med tårnuret også afrenset og ordnet.

Rejsegildet fandt sted d. 27. oktober 1995.

Det gamle spir med globus og Frelser

Globussen med Manden på jorden foran kirken i 1993 under tårnets restaurering. Foto: Susanne Mertz.
 

Restaureringen begyndte i 1991 med, at vægtergangen skulle istandsættes, men undersøgelser foretaget i vinteren 1992 viste, at der var råd- og svampeskader i selve spiret samt på trapper og vægtergang. Det fyrretræ, som tårnet og træunderlaget bestod af, var ved at rådne op, hvilket gjorde færdsel på spiret livsfarlig.

Derudover var de kobberplader, der dækkede tårnet, utætte, revnede og i gang med at løsne sig fra spiret. Kobberpladerne var fastgjort til fyrretræet med jernsøm, som efter ca. 80 år mister evnen til at fastholde kobberet på fyrretræet. Og da den sidste restaurering fandt sted 1890-97, var resultatet, at kobberpladerne på spiret blafrede i vinden og var i fare for at falde ned. Endvidere var Kristusfigurens fane blæst helt skæv.

Det stod derfor klart, at en gennemgribende restaurering var nødvendig. Prisen ville også blive noget anderledes end først antaget. Beløbet på omkring 5 millioner kroner til istandsættelse af vægtergangen steg til et forventet beløb på ca. 50 millioner kroner, hvilket viste sig at holde stik. Den endelige pris på restaureringen blev 52 millioner kroner.

Det store tilløbsstykke under restaureringen var udstillingen af globussen og Kristusfiguren, som fandt sted både før og efter, at de blev renoveret. I maj 1994 blev de to figurer nedtaget, og i foråret 1995 var de igen udstillet på kirkepladsen. Begge var sammen med fanestangen og bærestangen blevet nyforgyldte og kunne i en lille uges tid beses af publikum.

Flere tusinde strømmede til for at se de to figurer på tæt hold, hvilket var en god idé, da næste mulighed først kommer om ca. 100 år.
Den 3 meter høje Kristusfigur og globussen på 2,5 meter i diameter blev døgnet rundt bevogtet af et vagtværn, inden de begge under stor opmærksom blev hejst på plads igen d. 30. maj 1995.

Firmaer

Bygherre på projektet var Vor Frelsers Sogns Menighedsråd, mens bygherrerådgiver var A-69 Byggeadministration A/S. Arkitekt på projektet var Wohlert Arkitekter med Niels Munk som sagsleder og Eva Buchgaard som byggeleder.

Rambøll, Hannemann og Højlund stod sammen med BMS A/S for stilladserne. Mogens Balslev A/S tog sig af elektrikerarbejderne, mens Kemp & Lauritzen varetog opgaverne omkring el og lyn samt brandalarmanlæggene. VVS-arbejdet blev udført af Sanotherm og Johs. Jørgensen A/S. Kevest A/S stod for urværket. Nationalmuseet varetog arbejdet med smedejernsgitrene og vægtergangen.

Murer var C. Wienberg & Søn Eftf. A/S. Stenhugger var Gladsaxe Ny Stenhuggeri. Tømrer var Kjell Pedersen A/S, der oprettede et værksted ved kirken. Kobberarbejderne blev udført af Ernst Lundquist ApS, der også havde et værksted ved kirken. Smed var Schæbel A/S. Malerarbejdet blev udført af Malerhuset Steen Nielsen A/S. Broncestøber var Broncestøberiet A/S. Billedhugger var Eric Erlandsen.