Vor Frelsers Sogn

 

Det var Chr. 4, der i 1618 anlagde Christianshavn. Kongen ønskede en ny bydel, der samtidig kunne være en fæstning mod angreb fra Amager-siden. Bydelen blev derfor anlagt med voldanlæg.  Længe gik det trægt med at opfylde de små-øer og holme, der var her, og siden at få folk til at flytte herud. Det hjalp, at der i 1620 kom en bro (Knippelsbro) og i 1639 boede der så mange, at kongen gjorde Christianshavn til en købstad.

I 1640 kom der en lille, midlertidig kirke til - den lå syd for Vor Frelsers Kirke, påhjørnet af Sct. Annægade og Prinsessegade. I 1680 bad Chr. 5 sin bygmester Lambert von Haven om at opføre en stor kirke, der skulle være den nye bydels permanente kirke. To år senere blev grundstenen lagt til Vor Frelsers Kirke. Det nye sogn fik et opsving omkring 1730 - her begynder den tid, som kaldes den blomstrende periode.

Udenrigshandlen voksede og mange af købmændene havde deres pakhuse på Christianshavn og boede i Strandgade. Mange af dem, der boede i sognet var tysktalende, og de fik fra 1759 deres egen kirke i 'Frederiks Tyske Kirke' - den, vi i dag kender som Christians Kirke. En af de store købmænd på Christianshavn hed Niels Brock (1731-1802). Da han døde testamenterede han sin formue til en handelsskole, der blev opkaldt efter ham. I dag hedder den Copenhagen Business College. Niels Brock havde et af de flotte huse i Strandgade (Brocks Gaard) og ligger sammen med sin kone begravet i Vor Frelsers Kirke (i koret, foran alteret). 1800-tallet var præget af stor fattigdom i store del af sognet - og mange boliger var kun meget usle huse (slum). I 1883 stiftede en af kirkens præster Understøttelsesforeningen for Christianshavn, der hjalp fattige familier.

I dag er sognet et moderne sogn, der omfatter det gamle Christianshavn, en del af Amager, den nye bydel Holmen og Christiania. Der bor 11.855 mennesker i sognet (pr.1.1.2006).

Sognet er hjemsted for en række markante kulturinstitutioner som Operaen, Nordatlantens Brygge, Orlogsmuseet og statslige institutioner som Udenrigsministeriet, Miljøstyrelsen, Forsvarskommandoen og et stort antal undervisningsinstitutioner: Arkitektskolen, Rytmisk Musikkonservatorium, Filmskolen og Teaterskolen.

Et sogns forhold ledes af et demokratisk valgt menighedsråd.

 

Vor Frelsers Sogn  gade for gade:


A.H. Vedels Plads

Amagerbrogade 5-31

Andreas Bjørns Gade

Arsenalvej

Bodenhoffs Plads

Bohlendachvej

Brobergsgade

Burmeistersgade

Bådsmandsstræde

Christianshavns Kanal

Christianshavns Voldgade

Christmas Møllers Plads

Dalslandsgad

Danneskjold Samsøes Alle

Dronningensgade 55-79 og 50-74

Ekvipagemestervej

Elefanten

Eskadrevej

Fabrikmestervej

Flinterenden

Galionsvej

Halvtolv

H.C. Sneedorfs Alle

Henrik Gernes Plads

Henrik Spansvej

Herjedalsgade

Holmbladsvænge

Judichærs Plads

Kanonbådsvej

Kløvermarksvej

Kongebrovej

Krudtløbsvej

Kuglegårdsvej

Leo Mathisenes vej

Limgården

Markmandsgade

Masteskursvej

Mikkel Vibesgade

Nerikegade

Orlogsværftvej

Overgaden Neden Vandet 23-53

Overgaden Oven Vandet 40-106

P. Løvenørnsvej

Per Knutzons vej

Philip de Langes Alle

Prags Boulevard (ulige nr.)

Prinsessegade (minus 1-17, 2-26)

Skt. Annæ Gade

Siljansgade

Spanteloftvej

Store Møllevej

Strandgade (minus 1-11, 2-14)

Takkeladsvej

Takkeloftvej

Theodor Christensens Plads

Torvegade (ulige nr.)

Trangravsvej

Uplandsgade

Ved Kløvermarken

Ved Skansen

Ved Sønderport

Ved Volden

Vermlandsgade 1-71, 2-66

Voldboligerne

Wildersgade (minus 1-23, 2-26)

Wilders Plads

Ophavsret: