Stanleys Gaard

Vor Frelsers Kirkes sognegård er Stanleys Gaard, som blandt andet huser kordegnekontor samt varmestuen Fedtekælderen. Festsalen på 1. sal er udstyret med prismelysekroner, flygel og dekorationer malet af Constantin Hansen. Desuden mener man også, at denne sal var den første hemmelige frimurersal i Danmark. Så det er en sal fuld af historie, kunst og kultur!

Smukt beliggende på Overgaden oven Vandet ud mod Christianshavns Kanal og Det Kongelige Biblioteks nye tilbygning "Den Sorte Diamant" ligger den rosa-farvede Stanley´s Gaard. Adressen er imidlertid Store Søndervoldstræde 2, og det har den været lige siden den engelske billedhugger Simon Carl Stanley byggede Stanleys Gaard i 1755, efter han overtog grunden året før. Stanleys Gaard er opført i typisk britisk stil, hvad der især ses på husets midterparti med det karakteristiske vinduesparti, der foroven ender med en rundbue over det midterste vindue samt de vandrette dæksten over de smalle sidevinduer. Vinduet kaldes også Palladiovinduet efter arkitekten Andrea Pallatio.

Simon Carl Stanley (1703-61) var født i Danmark af engelske forældre, men boede i London i sine unge år og giftede sig med en englænder. I 1746 vendte han hjem til Danmark og blev mesterbilledhugger på Holmen. Sønnen Carl Frederik Stanley (1738-1813) blev også billedhugger - endda med et større talent end faderen. Men selvom han som 20-årig modtog Kunstakademiets guldmedalje og i 1767 udførte Dronning Louises sarkofag til Roskilde Domkirke og Peter Applebys til Christians Kirken gik det dårligt for ham. Han fik ingen bestillinger - og i 1782 måtte han sælge Stanleys Gaard til den yngre Peter Appleby.

I 1800-tallet ejedes Stanleys Gaard af jernstøber Daniel Fr. Løwener, der omkring 1850 lejede førstesalen til maleren Constantin Hansen og hustru Magdelene Barbara Købke. De smukke malede dekorationer på husets døre og paneler vidner stadig om, at den store kunstner boede her. Senere boede landskabsmaleren P.C. Skovgaard i Stanleys Gaard. På Statens Museum for Kunst hænger der et snevejrsbillede dateret 9. januar 1854, som Skovgaard har malet af udsigten fra vinduerne med Christians Kirkens spir i baggrunden.

Da Christians Kirken i 1901 blev dansk folkekirke, skulle den også have en sognegård. Valget faldt på Stanleys Gaard, som 25. april 1916 blev købt af Christians Kirkens Menighedssamfund. Efter en større renovering blev huset indviet af biskop Ostenfeld St. Bededag 1917. Derefter var Stanleys Gaard en central del af det kirkelige arbejde i Christians sogn. Såvel FDS, KFUM, KFUK samt Blå Kors og Menighedsplejen fik til huse i palæet ved kanalen sammen med den diakonisse, som i 1917 startede et stort arbejde indenfor sygeplejen på Christianshavn.

Grundet den økonomiske byrde overgik Stanleys Gaard imidlertid 1. januar 1994 til den kirkelige ligning, idet provstiet og dermed Kirkeministeriet købte det gamle palæ. Det historiske palæ blev derefter renoveret. Startdato var 1. januar 1998 - og allerede i oktober 1998 var Stanleys Gaard klar til at fungere som kombineret kirkekontor og menighedshus/sognegård for de to menigheder i henholdsvis Vor Frelsers Kirke og Christians Kirke.