Arkitekt og konstruktion

Arkitekten

Lauritz de Thurah

Lauritz de Thurah, malet af Johan Hörner,  1754

Lauritz de Thurah (1706-1759) var arkitekten, der både tegnede Vor Frelsers Kirkes spir, fik det godkendt og betalt hos kongen og dermed gennemførte sit største bygningsværk.

Thurah var inspireret af universitetskapellet ved St. Ivo alla Sapienza i Rom fra 1660, hvor arkitekten Francesco Borrominis baroktårn netop også er en udvendig sneglegang. Men hvor Borromini konstruerede bygningen i sandsten, der på grund af sin tyngde ikke kunne bygges så højt, besluttede Thura at konstruere en træpyramide på toppen af det tårn, der siden Vor Frelsers Kirkes opførelse i 1698 havde trængt til et spir.

Det færdige tårn blev Thurahs største mesterværk og samtidig et arkitektonisk kunstværk, som kun en kompromisløs og moden arkitekt kunne frembringe. Thurah - der på en dannelsesrejse til Rom i sin ungdom så St. Ivos sneglegang - havde allerede skrevet på den store danske Vitruvius (et atlas over kongelige bygninger i Danmark), og  han havde tegnet mange store bygningsværker i senbarokken, men Vor Frelsers spir blev hans hovedværk.

"Himmelstigen"

Filminstruktøren Niels Vest lavede i 1997 den prisbelønnede dokumentarfilm "Himmelstigen", som beskriver de Thurahs liv og arbejde med tårnets bygning.

Se den på http://www.vestfilm.dk/himmelstigen/himmelstigen.html

Konstruktionen

Træets lethed gjorde det muligt at bygge det høje, slanke spir på toppen af vægtergangen, der omkrandser spirets fod. Vægtergangen (den ene af tre i København; Vor Frue og Nikolaj kirker har også vægtergange) var brandvagternes natlige udkigsposter frem til 1862, hvor vægterne afløstes af gasbelysning og politi.

Vægtergangen hviler som tag på den åbne tårnlanterne, der rummer klokkespillet, og herunder er vægterværelset, hvor vægterne boede om natten. Her står nu klokkespillets stokklaver, men også vægternes gamle møbler har stadig til huse i værelset og kan ses, når man kommer forbi rummet på vej op mod spirets top.

Spiret består af en udvendig trappe med fire snoninger, der begynder fra vægtergangen og derfra løber hele vejen op til toppen. På vej mod toppen er man beskyttet af et forgyldt jerngitter.

Øverst er den forgyldte globus, hvor den ligeledes forgyldte og fanebærende Kristus-figur skuer ud over byen. Kunstneren bag "Manden", som Kristus-figuren hurtigt blev døbt af christianshavnerne, var kobbersmeden Jacob Høvinghof. På tæt hold har han her frembragt den grimmeste skulptur i byen, for da Manden er beregnet til at skulle ses fra jorden på lang afstand er proportioner og udtryk voldsomt fortegnede.

Spirets dimensioner er anseelige: Der er 90 meter fra kirkepladsen til Kristus-fanens top, og turen til udsigten tilbagelægges ad 400 trappetrin, de sidste 150 udvendigt rundt om spiret. Jordkuglen på toppen kan rumme 12 voksne mænd og er 2,5 meter i diameter. Kristusfiguren er 3 meter høj.

Fra hvert hjørne af tårnet skuer de fire evangelister - Matthæus, Markus, Lukas og Johannes - ud over byen. Frederik 5. store kartouche med forgyldninger af initialer og krone er også skabt af Høvinghof.