Orglet

Foto: Pernille Kaalund

Instrumenternes dronning - skænket af kongen

 
På kirkens sydvestlige endevæg hænger orglet, bestilt og betalt af Christian 5. og indviet i 1698. Orglet er en fornem repræsentant for 1600-tallets orgelbyggerkunst i Nordtyskland og Skandinavien, og det er bygget af brødrene Botzen, to "orgemestre", som kongen havde givet monopol på orgelbygning i den danske stat. 
 
Allerede fra sin indvielse blev orglet en europæisk berømthed, og i de forløbne tre århundreder er instrumentets betydning for den danske kirkemusik aldrig aftaget. I årene 1889-1965 var de guldcicelerede facadepiber gjort stumme, og deres "genopdagelse", gjort af orgelbyggeren Poul Gerhard Andersen i begyndelsen af 1960’erne, fik betydning for klangen af nybyggede danske orgler i årene derefter. Den slanke, overtonerige klang, der kendetegner disse Botzen-piber, er af stor poetisk værdi sammen med den fine efterklang, Vor Frelsers Kirkes særlige korsformede skib giver orglet. 
 
Orglets facade er lavet på værkstedet hos billedhuggeren Christian Nerger (død 1708). Nerger indvandrede fra Sachsen og blev i 1686 kongelig billedhugger; hans arbejde i Vor Frelsers Kirke, hvor også hele den prægtige stukkatur i kirkerummet er hans arbejde, blev højdepunktet i hans virksomhed for kongehuset i samarbejde med arkitekten og kgl. generalbygmester Lambert van Haven (1630-1695). Orgelet er udskåret i linde- og egetræ i en højbarok "akantus-stil", navngivet efter planten akantus, der allerede i den græske oldtid var inspiration for ornamentkunst på korinthiske søjler.
 
Orglet består af fem værker: hovedværk, rygpositiv, svelleværk, brystværk og pedalværk. I ældre orgler vil man tydeligt kunne se disse værker i facaden som selvstændige felter og tårne, men i Nergers facade er værkerne smeltet sammen, og harmonisk helhed er af større betydning end den musikalske klarhed. Han har endda lavet dobbelhus til rygpositivet for at danne en værdig ramme omkring Christian V.s buste. Man kan dog godt fornemme, at pedalets huse er de to tårne på siderne, og at hovedværkets hus er midten af instrumentet. I hovedværkets midterste facadepibe (Principal 16’-stemmens C) har Botzen-brødrene sat cymbelstjernen, som drejer rundt og anslår en række bjælder i orglet som nutidens "wind chimes". På orglets tag har de endvidere sat en mekanisk gøg, der kukker vemodigt, når organisten beder den om det med et særligt træk. En nattergal rummer orglet også; den er dog af nyere dato.
 
Botzen-brødrenes orgel fremstod som et barokorgel i nordtysk-skandinavisk stil med 28 stemmer fordelt på tre manualer og pedal. Da orgelbyggerfirmaet Busch i 1889 renoverede orglet, erstattede de det klassiske brystværk med det romantiske svelleværk. Og da orgelbyggerfirmaet Marcussen i 1933 forestod en renovering, der skulle føre orglet lidt tættere på sin oprindelige klang og mekaniske indretning, kom et fjerde manual til, nemlig til det genopståede brystværk. Med sine 56 stemmer er der derfor trangt i orgelhuset nu, og orglet fremstår som en både spændende og velgennemtænkt hybrid af tre århundreders dansk orgelbyggerkunst. Orglet er siden 2009 udstyret med et programmeringsanlæg (Jens Lanvad-system) med 8000 forudstillige klangkombinationer. 
 
Det er orgelbyggerfirmaet P.G. Andersen og Bruhn, der vedligeholder orglet, og de mange stemmer og glade fugle og klokker kan høres ved stort set alle gudstjenester, kirkelige handlinger og selvfølgelig koncerter i Vor Frelsers Kirke. Ved denne årlige sommerfestival spilles orglet af forskellige danske og udenlandske orgelsolister ved koncertrækken, der findes sted på tirsdage aftener kl 20. 
 

Orglets nuværende disposition (årstal angiver byggeåret): 

Hovedværk (II):

  • Principal 16´ (1698)
  • Oktav 8´ (1965)
  • Fløjte 8´ (1965)
  • Gedakt 8´ (1998)
  • Fløjte 4' (2009)
  • Quint 2 2/3´ (1939)
  • Oktav 2´ (1965)
  • Sesquialtera II (1939)
  • Mixtur V (1965)
  • Scharff III (1965)
  • Trompet 16´ (1957)
  • Trompet 8´ (1957)

 

Brystværk (IV):

  • Trægedakt 8´ (1939)
  • Gedaktfløjte 4´ (1939)
  • Waldfløjte 2´ (1939)
  • Oktav 1´ (1965)
  • Klokkecymbel II (1965)
  • Regal 8´ (1957)
  • Tremulant

 

Effekttræk:

  • Cymbelstjerne (1698)
  • Kuk-kuk (1698)
  • Nattergal (1965)

 

Svelleværk (III):

  • Bordun 16´ (1889)
  • Rørfløjte 8´ (1939)
  • Gamba 8´ (1965)
  • Voix celeste 8´ (1965)
  • Principal 4´ (1965)
  • Kobbelfløjte 4´ (1939)
  • Spidsquint 2 2/3´ (1965)
  • Fløjte 2´ (1965)
  • Terts 1 3/5´ (1939)
  • Sivfløjte 1´ (1939)
  • Mixtur V (1939)
  • Trompet 8´ (1965)
  • Obo 8´ (1939)
  • Clairon 4´ (1983)
  • Tremulant

 

Pedalværk:

  • Principal 16´ (1698)
  • Violon 16´ (1889)
  • Subbas 16´ (1889)
  • Quint 10 2/3´ (1889)
  • Oktav 8´ (1965)
  • Gedakt 8´ (1889)
  • Oktav 4´ (1976)
  • Fløjte 4´ (1965)
  • Cornet IV (1939)
  • Mixtur VI (1939)
  • Basun 16´ (1889)
  • Trompet 8´ (1965)
  • Trompet 4´ (1976)

 

Rygpositiv (I):

  • Principal 8´ (1698)
  • Quintatøn 8´ (1889)
  • Gedakt 8´ (1965)
  • Oktav 4´ (1698)
  • Rørfløjte 4´ (1939)
  • Oktav 2´ (1976)
  • Quint 2 2/3´ (1998)
  • Fløjte 2´ (1998)
  • Terts 1 3/5´ (1998)
  • Nasat 1 1/3´ (1965)
  • Scharff IV (1965)
  • Dulcian 16´ (1957)
  • Krumhorn 8´ (1972)

 

Manualkoblinger:

  • (elektriske eller mekaniske):
  • Hovedværk + Rygpositiv
  • Hovedværk + Brystværk
  • (elektriske):
  • Hovedværk + Svelleværk
  • Rygpositiv + Svelleværk

 

Pedalkoblinger:

  • (mekaniske):
  • Pedal + Hovedværk
  • Pedal + Rygpositiv
  • Pedal + Svelleværk

 

 

Sommerorgelfestival

Hver sommer i august og ind i september arrangerer Vor Frelsers Kirke en række orgelkoncerter med deltagelse af både danske og udenlandske organister. Alle giver de koncert på kirkens berømte Elefantorgel.

Se programmet under "Koncerter".

Ophavsret: