Restaurering 1991-1996

Restaureringen af Vor Frelsers Kirkes spir varede seks år - fra december 1991 til det sidste blev færdigt i efteråret 1997. Spiret blev dog allerede genindviet søndag d. 17. marts 1996 af Prins Joachim, som ligesom hans forfader Frederik V, gik de 400 trin, der er fra jord til fane. En begejstret folkemængde fulgte sammen med 300 duer og 1000 balloner den danske prins op af spiret. Dagen efter åbnede spiret for offentligheden, som i det følgende år dog måtte affinde sig med, at spiret af og til var lukket, når de sidste arbejdsopgaver skulle udføres.

I de seks år, der var gået, havde christianshavnerne savnet deres vartegn: Vor Frelsers Kirkes spir med Manden på toppen. Men som erstatning havde "byens højeste juletræ", som biskoppen kaldte det, prydet spiret i 1993 og 1994. Fra første søndag i advent til efter nytår og fra sidst på eftermiddagen til klokken et om natten samt i de mørke morgentimer tændtes træstjernen med lys øverst oppe på toppen sammen med lyskæden på spiraltrappen. Lyset fra tårn og spir var med til gøre ventetiden lidt kortere for de utålmodige.

Den store restaurering startede i foråret 1992. Den omfattede en fuldstændig fornyelse af kobberbeklædningen på hele spiret og på tårnets lanterne ned til murkronen. Udover at forbedre visse detaljer såsom hjørnesamlinger og overlægdimensioner så tårnet holder bedre, blev den nye beklædning lavet som en tro kopi af den gamle. Der blev brugt 0,8 mm kobberplader, som blev fastgjort med særlige kobbersøm.

Nyforgyldning af nicher, gesimser med mere blev også lavet som en eksakt kopi af den gamle forgyldning. Gelænderet i massivt kobber blev også istandsat og nyforgyldt ligesom gitrene i tårnlanternen og gitteret ved vægtergangen.

I spirets top var der rådskader, hvilket betød, at der blev indsat helt nyt fyrretræ i en højde af 4,5 meter omkring bærestangen for globus og Kristus-figur, for skalke, hovedgesims og trappe i dette område. I spiraltrappen var der tømmersvamp, hvilket betød, at samtlige trin blev enten udluset og kantbearbejdet til genbrug eller fuldstændig fornyet.

Hovedgesimsen blev også eftergået og er delvis fornyet. Der blev endvidere etableret en usynlig gennemgående luftspalte for udluftning af spiret. I tårnlanternen blev tempelkonstruktion og stolper flere steder fornyet efter rådskader sammen med gemsimsprofiler og vinduesindfatninger, der alle blev bearbejdet ved håndhugning.Den nye bræddebeklædning, der består af Douglasfyr fra Silkeborg, blev udført som 5/4" x 6" brædder, sømmet med kobbersøm. Overfladeimprænering blev overalt udført med Boracol-middel.

De dekorative detaljer såsom pilasterkapitæler, indfatningsdekorationer og Lucifterhoveder, der før bestod af udbanket kobber på træ, er nu støbt i silicium/bronze på en gipsafstøbning. Endelig blev evangelisterne på hovedgesimsen sammen med tårnuret også afrenset og ordnet.

Rejsegildet fandt sted 27.10.1995

Det gamle spir

Restaureringen startede i 1991 med at vægtergangen skulle istandsættes, men undersøgelser foretaget i vinteren 1992 viste, at der var råd- og svampeskader i selve spiret samt på trapper og vægtergang. Det fyrretræ, som tårnet og træunderlaget bestod af, var ved at rådne op, hvilket gjorde færdsel på spiret livsfarlig.

Derudover var de kobberplader, der dækkede tårnet, utætte, revnede og i gang med at løsne sig fra spiret. Kobberpladerne var fastgjort til fyrretræet med jernsøm, som efter cirka 80 år mister evnen til at fastholde kobberet på fyrretræet. Og da den sidste restaurering fandt sted 1890-97 var resultatet, at kobbepladerne på spiret blafrede i vinden og var i fare for at falde ned, hvis ikke der blev gjort noget. Endvidere var Kristus-figurens fane blæst helt skæv.

Det stod derfor klart, at en gennemgribende restaurering var nødvendig. Prisen ville også blive noget anderledes. Beløbet på omkring 5 millioner kroner til istandsættelse af vægtergangen steg derfor til et forventet beløb på cirka 50 millioner kroner, hvilket viste sig at holde stik. Den endelige pris på restaureringen blev 52 millioner kroner.

Det store tilløbsstykke under restaureringen var udstillingen af globussen og Kristus-figuren, som fandt sted både før og efter de blev renoveret. I maj 1994 blev de to figurer nedtaget, og i foråret 1995 var de igen udstillet på kirkepladsen. Begge var sammen med fanestangen og bærestangen blevet nyforgyldte og kunne i en lille uges tid beses af publikum.

Flere tusinde strømmede til for at se de to figurer på tæt hold, hvilket var en god idé, da næste mulighed først kommer om cirka 100 år. Den 3 meter høje Kristus-figur og den 2,5 meter i diameter globus blev døgnet rundt bevogtet af et vagtværn, inden de begge under stor opmærksom blev hejst på plads 30. maj 1995.

Firmaer

Bygherre på projektet var Vor Frelsers Sogns Menighedsråd, mens bygherrerådgiver var A-69 Byggeadministration A/S. Arkitekt på projektet var Wohlert Arkitekter med Niels Munk som sagsleder og Eva Buchgaard som byggeleder.

Rambøll, Hannemann og Højlund stod sammen med BMS A/S for stilladserne. Mogens Balslev A/S tog sig af elektrikerarbejderne, mens Kemp & Lauritzen varetog opgaverne omkring el og lyn samt brandalarmanlæggene. VVS-arbejdet blev udført af Sanotherm og Johs. Jørgensen A/S. Kevest A/S stod for urværket. Nationalmuseet varetog arbejdet med smedejernsgitrene og vægtergangen.

Murer var C. Wienberg & Søn Eftf. A/S. Stenhugger var Gladsaxe Ny Stenhuggeri. Tømrer var Kjell Pedersen A/S, der oprettede et værksted ved kirken. Kobberarbejderne blev udført af Ernst Lundquist ApS, der også havde et værksted ved kirken. Smed var Schæbel A/S. Malerarbejdet blev udført af Malerhuset Steen Nielsen A/S. Broncestøber var Broncestøberiet A/S. Billedhugger var Eric Erlandsen.

Ophavsret: